PROUD! FILMFESTIVAL | LGBTQ-film i Paradis | OKT 2020

Om os

PROUD! Filmfestival er en filmfestival i Aarhus dedikeret til LGBTQ-film. Den afholdes hvert efterår i Øst for Paradis. I løbet af året afholder vi filmvisninger, forpremierer, foredrag og debatarrangementer med relevans for LGBTQ-miljøet, samt alle andre interesserede i Aarhus og omegn.

Filmfestivalen for bøsser, lesbiske, biseksuelle, transpersoner og queers i Aarhus har gennem de sidste par årtier haft mange navne, former og lokationer. Det der startede som Aarhus Gay & Lesbian Film Festival blev senere til MIX Aarhus for efter et par år at skifte navn til PROUD! Filmfestival. Det skete i 2013 og ved samme lejlighed vendte filmfestivalen, efter en kortvarig flirt med biografen Metropol på Trøjborg, tilbage til de hyggelige og charmerende sale hos Øst for Paradis.

I dag ledes filmfestivalen af fire ildsjæle. Til at hjælpe afviklingen af PROUD! Filmfestival, udgøres den uundværelig støtte af en gruppe frivillige.
Festivalen er en non-profit forening, der drives 100% af frivilligt arbejde.

Vil du gerne være frivillig til PROUD! Filmfestival? Hvad end indsatsen er stor eller lille, kan vi bruge den, så send en mail til kontakt@proud.dk

Mål og vision

PROUD! Filmfestival – LesbianGayBiTransQueer Filmfestival – ønsker at rette linsen imod den menneskelige mangfoldighed på det store lærred. PROUD! Filmfestival viser de nyeste film fra hele verden, som omhandler kønsrelaterede emner og seksualitetens udtryk i alle regnbuens farver.

PROUD! Filmfestival afholdes i samarbejde med MIX Copenhagen