PROUD! FILMFESTIVAL | LGBTQ-film i Paradis | 30. sep - 7. okt '17

FILMANMELDELSE

2
apr

Yndefuld Skrøbelig Legende

FILMANMELDELSE: Yves Saint Laurent

”Jeg vil gøre mit bedste”, lover den introverte Yves Mathieu-Saint Laurent med bævende stemme, da han som kun 21-årig overtager (konge)huset Dior. Historien om fransk modes skrøbelige tronfølger begynder for alvor, da den unge, ranglede Yves bliver udnævnt til at styre det gamle modehus, selvom han egentlig hellere bare vil tegne sine designs i fred. Heldigvis møder han den ældre forretningsmand, Pierre Bergé, som bliver hans kæreste og businesspartner de næste 50 år. Historien om legendens liv fortælles af en aldrende Pierre, som ser tilbage på deres lange liv sammen ved auktionen af parrets enorme kunstsamling efter Yves’ død i 2008.

De to er som nat og dag, og rollefordelingen ligger klar fra start; Pierre er fornuftig og beslutsom, mens Yves er kreativ, impulsiv og skrøbelig. Det er ikke helt klart, hvorfor de forelsker sig, men Pierre passer på – og styrer – det lille geni igennem op- og nedture. Yves bliver i filmen fremstillet som utilregnelig på grund af en bipolar lidelse, men det forbliver uvist, hvorfor han er så genial en designer. Det er lidt kedeligt igen og igen at høre Pierres voice over konstatere, at Yves var ”génial”, for et geni er jo netop uforklarligt. Manden var utvivlsomt et modeikon og at koblingen mellem hans livsførelse og kreationer ikke bliver udforsket, er en skam, for det er netop det, der er interessant. I stedet kredser filmen om Pierre og Yves’ gensidige afhængighedsforhold, med elskere og magtkampe og skønne ture til Marokko. Der bliver brugt lige lovlig lang tid på at beskrive alle de kendte, de hang ud med og alle de stoffer, de tog. Det virker prætentiøst for selvfølgelig gik de til stålet i det parisiske bohememiljø i 1970erne! Filmen får kun kradset i overfladen og vi lærer hverken Yves eller de andre markante personligheder i hans liv at kende.

Som mange andre biopics (biografiske film) vil Yves Saint Laurent nå lidt for meget på 100 minutter, men begrænser sig gudskelov til karrierens første 30 år og slutter brat i slutningen af 1970erne. Til gengæld er filmen både velspillet og smuk. Catwalkscenerne er guf for alle, der interesserer sig bare en smule for de genreskabende designs og den særlige stil. Her får man lov at svælge i lækre materialer og skønne modeller og det pompøse soundtrack virker passende. Her bliver geniet beskrevet og bevist, i stedet for tørt at blive konstateret.

3af5_web