PROUD! FILMFESTIVAL | LGBTQ-film i Paradis | 30. sep - 7. okt '17

FILMANMELDELSE

7
mar

Weekendmor ved et tilfælde

For fem år siden fik Helle en ny kæreste. Hun var sød, skøn og gravid i tredje måned. Først da Helle stod med lille Celina i armene forstod hun, at hun skulle være medmor. Forholdet er siden gået i stykker, men Helle er og bliver mor.

Ved første øjekast er der ellers ikke meget, der binder hende og fireårige Celina sammen. Med sine lyse krøller og blå øjne kan pigebarnet hurtigt tiltrække sig undrende blikke, hvis koreanskfødte Helle-mor står fast, og der bliver skrig og skrål.
»Jeg har nogle gange været lidt bange for, at Celina ville skabe sig tosset i Magasin, når jeg gik hen og tog hende. Jeg ligner jo ikke hendes mor. Sådan nogle tanker har jeg tænkt: hvad nu hvis folk tror, jeg kidnapper hende!« siger Helle Just i spøg. Men også i alvor.

Hver anden weekend er Celina hos Helle i Århus N, resten af tiden hos sin biologiske mor.
»Folks første tanke er ikke, at det er mit barn, fordi vi ikke ligner hinanden. Men når de får historien er der ingen negative reaktioner. Og når jeg henter Celina i børnehaven ved de andre børn godt, hvem jeg er, og pædagogerne er rigtig fine omkring det,« fortæller Helle

Fuck, nu kommer der et barn!
Celinas biologiske mor havde på egen hånd opsøgt en sædbank for at få et barn. Helle, som dengang var 26 år og boede i Randers, blev weekendkærester med hende. Der var ingen anden part i graviditeten, og derfor syntes det ukompliceret at få en kæreste og et barn i samme omgang.

Læs resten af artiklen om en anderledes regnbuefamilie her
Læs flere historier om den danske regnbuefamilie anno 2001 i PROUD! Magazine #2