PROUD! FILMFESTIVAL | LGBTQ-film i Paradis | 30. sep - 7. okt '17

FILMANMELDELSE

20
feb

Vi er triste mennesker, ikke syge dyr

TRANSKØNNET. Simon Gjerløv er Simon Gjerløv. Det har han altid været. Men det har ikke været nemt at få lov til at være det. Og er det stadig ikke.

Simon er endelig – efter en årelang kamp – godkendt af Sexologisk Klinik og har fået Sundhedsstyrelsen og Retslægerådets tilladelse til at få en fuld phallo-plasticoperation. Brystoperationen fik han foretaget for egen regning for et par år siden. Og det er, efter eget udsagn, noget af det bedste, han har gjort for sig selv.

»Når jeg får de sidste operationer, bliver jeg et helt menneske. Så selvfølgelig glæder jeg mig. Men jeg kunne ønske, processen hertil havde gået ad nogle andre veje. For der er ikke meget hjælp og støtte at hente i behandlersystemet. Tværtimod består det af en lang række ydmygende og krænkende undersøgelser, som ville knække selv de mest velafbalancerede – uanset køn,« lyder det fra Simon, der i dag er 46 år.

»Den lov, vi transkønnede ligger under for i sundhedsvæsenet, er tvangskastrationsloven. Den er fra Hitlers tid og er også den, som gælder for sexforbrydere. Jamen bare det, at transkønnethed stadig bliver betragtet som en psykisk lidelse er jo helt hen i vejret. Det betyder, at mine udtalelser og overvejelser omkring mig selv ikke vægter lige så højt som udtalelser fra mine pårørende, papirerne fra skoletiden og gamle journaler. Det gør det altså ikke nemmere, når man i forvejen som transkønnet går og føler sig forkert og som oftest har haft en pubertet, hvor man synes, at ens krop er frastødende.«

Navnet betyder enormt meget
Et stort praktisk problem Simon og andre transpersoner møder er, at ingen uddannelsesinstitutioner er pålagt at ændre de eksamenspapirer, de allerede har udstedt. Det betyder, at der på alle Simons papirer står et forkert navn. En kvindes navn.

»Jeg er uddannet psykolog ved Københavns Universitet. Når jeg søger nyt job, skal jeg starte med at forklare, at jeg er transkønnet, fordi navnet på mine eksamensbeviser ikke svarer til mit nuværende navn og udseende. Jeg beder dem selvfølgelig se bort fra dette, for jeg vil gerne bedømmes ud fra mine faglige kvalifikationer og ikke mit køn,« understreger Simon.

»Men skaden er jo allerede sket. Alt, de læser, bliver set gennem de fordomme, de måtte have om transkønnede, og mine kompetencer kommer sekundært. Der er ikke noget at sige til, at arbejdsløsheden er stor blandt transkønnede. Landsforeningen burde hjælpe med at gøre det lovpligtigt for uddannelsesinstitutionerne at udstede nye eksamensbeviser med det rigtige navn og cpr-nummer til transkønnede.«

Læs resten af artiklen om Simon og hans syn på fremtiden for trans-aktivisme i Danmark her

1 Response

  1. Tune Holstein

    Interessant artikel om en resource- og viljestærk Simon og hans oplevelser.

    Jeg bider især mærke i de forholdsvis mange formuleringer, der starter med “Vi har brug for at LGBT Danmark…” og “I det hele taget burde LGBT Danmark…”.

    LGBT Danmark baserer sig på frivilligt arbejde og foreningen er, hvad DU gør den til. Derfor vil jeg foreslå dig, Simon, at du, hvis du ikke allerede er medlem, melder dig ind og så involverer dig. Hvis virkeligheden er en anden end den, der fremgår af artiklen, må du selvfølgelig have mig undskyldt. Jeg er selv medlem og frivillig dér og er glad for at have mulighed for at kæmpe for noget, jeg synes er meningsfuldt. Jeg tror foreningen og mange andre LGBT-osv.-personer ville have stor glæde og gavn af dine erfaringer og kræfter og engagement.

    Venlig hilsen Tune.