PROUD! FILMFESTIVAL | LGBT-film i Paradis | 1.-8. oktober '16

FILMANMELDELSE

15
nov

Verdens første plade om et bøsseliv

Fra artiklen “Røvpuler”
Læs hele artiklen her

Kasper Windings navn står i coveret. Sammen med Anders Koppel, Jens Rugsted, Nils Tuxen, Benny Holst, Peter Peter og flere til. Det var et eksklusivt selskab, der for 36 år siden blåstemplede landets homoseksuelle mænd. Eller, ”de homofiiile”, som de også kaldtes.

Sammen med nogle af tidens vigtigste musikere stod en ganske ung Bent Jacobsen. Autodidakt sanger, sangskriver og komponist med noget på hjerte. »Det betød så meget for mig at springe ud, og jeg syntes, at processen var vigtig at skrive om,« fortæller han i dag til PROUD!

Bent Jacobsen blev aktiv i Bøssernes Befrielses Front i 1972, få år efter stiftelsen. Det var et vendepunkt, både for ham personligt og for os andre landspolitisk set.

Vi var sørgelige eksistenser
»At komme til det første mandagsmøde i Huset i Magstræde … bare det at komme! Klokken var 19:50, og jeg stod og ventede. Der stod også en anden, og jeg tænkte: GUD, du står her i gangen sammen med en anden bøsse,« beretter aktivisten.

»Ellers mødte man kun andre i lukkede klubber med det dér almindelige barspil. Så det var meget underligt at stå der. Og 20 minutter for sent på den begyndte folk at møde op med langt hår og pels og stemmer, der gik op i høje toner.«

Ånden i Bøssernes Befrielses Front – BFF – var ganske særlig. Umådeligt megen energi og frustration havde hobet sig op iblandt de københavnske homoseksuelle, og nu var det altså nok.

»Før den tid var det sådan, at vi homofile helst skulle bukke og skrabe og være så venlige som muligt og fylde mindst muligt i landskabet. Vi var sørgelige, håbeløse eksistenser. Måske endda onde!« lyder det fra Bent, da han genkalder sig tidens generelle holdning til mandekærlighed.

Men netop med kærlighed skal had bekæmpes, og det konkretiserede Bent og resten af BFF: »Hver mandag gik vi ned på et værtshus og dansede sammen som en aktion. Det var meget grænseoverskridende at være med til. Mænd dansede bare ikke sammen dengang.«

Læs resten af historien om Bøssepladen, Bøsssebarens Dronning
og hvordan pladen ville have lydt i dag her