PROUD! FILMFESTIVAL | LGBTQ-film i Paradis | 30. sep - 7. okt '17

FILMANMELDELSE

11
okt

Unge Bjørn blev lært op på rideskolen

BOGANMELDELSE:
Bjørn Rasmussen – Huden er det elastiske hylster der omgiver hele legemet

På titelbladet står roman, men hvis du forventer dette i gammeldags forstand, bliver du skuffet. Bjørn Rasmussens debutroman med den lidet mundrette titel er skrevet i et drømmeagtigt, malerisk sprog, visse steder grænsende til lyrik. Mere om det senere.

Bjørn vokser op på en rideskole sammen med sin depressive mor og brødrene Eddie og Vilhelm, faderen er flyttet ind til Lemvig. Ridelæreren er derfor manden i Bjørns barndom. Drengen kaster sin kærlighed på ham, en kærlighed der udvikler sig til et sadomasochistisk kontraktforhold.

Den unge Bjørn overgiver sig til ridelæreren i et selvdestruktivt had/kærlighedsforhold, som fører ham fra barndommens ridehus med al sin brunst til storbyens ridehus: Bordellet. Her sætter Bjørn små, fede krydser ud for kontraktens samtlige 27 seksuelle præferencer og skriver under. Bordelværtinden er tydeligt imponeret.

Sproget er et hovedelement i bogen, fra det drømmende til det liderlige og vulgære – dog uden på noget tidspunkt at virke frastødende. Sproget bruges også til at springe i tid og rum, somme tider er jeg lidt i tvivl om hvor i Bjørns liv vi befinder os, dette bliver yderligere vanskeliggjort af, at han på skift omtaler sig selv i første- og tredje person.

I det hele taget er bogen noget rodet. For mig druknede de gode passager i kaos, og jeg vil sige det sådan, at bogen gav lidt mere mening, da jeg læste den anden gang. Trods det er  Huden er det elastiske hylster der omgiver hele legemet relevant læsning. Bjørn et trist tidsbillede på et ensomt, ungt menneske, som i sin higen efter at opnå kontakt drives ud i cutting og sex.

3 af 5
[product id=”6082″]