PROUD! FILMFESTIVAL | LGBTQ-film i Paradis | 30. sep - 7. okt '17

FILMANMELDELSE

8
okt

Ucharmerende fuck-up i polsk trekantsdrama

FILMANMELDELSE: Floating Skyscrapers
MIX Copenhagen 2013

Elitesvømmeren Kuba bor sammen med sin mor Ewa og sin kæreste Silwia, og fordriver tiden med lidt træning, lidt øl og lidt tjald. Allerede fra starten viser Kuba sin selvdestruktive tilbøjeligheder, der som filmen skrider frem, breder sig som ringe i vandet til alle, der holder af ham.

Kuba møder den smukke Michal til en fest, og der er kemi mellem de to fra det øjeblik ,de ser hinanden. Kuba, som godt kan lide at få sutte pik på toilettet af hans svømmekammerater, oplever pludselig at have følelser for et andet menneske. Følelser, han desværre ikke er mand nok til hverken at stå til ansvar for, eller for alvor handle på.

Floating Skyscrapers bruger lyd som et gennemgående redskab til at fortælle og skabe stemning med. Vi har øret tæt ind til kroppen, når der suttes, slikkes og røres, og vi er nærmest med i badekarret, mens Kuba masserer sin mors ømme skuldre. Alle disse lyde lader fortællingen komme under huden på tilskueren, og dette forstærkes af de mange point-of-view scener, som filmen præsentere. Det er et klogt valg, for hovedpersonen selv er ikke tiltalende nok til, at man får sympati for hans historie.

Sympati har man til gengæld for den situation Silwia og Michal befinder sig i. Især da alle tre drager af sted på telttur sammen, ses det hvor kold Kuba er i sin omgang med de to, som er så håbløst forelskede i ham.

Der er mange lag i Floating Skyscrapers, og filmen er flot produceret med masser af konsekvente stilvalg. Det eneste der trækker ned er faktisk, at Kuba er så satans ucharmerende, at jeg i stedet for at blive rørt, blev lidt sur.

4af5_web
[product id=”12876″]