PROUD! FILMFESTIVAL | LGBTQ-film i Paradis | 30. sep - 7. okt '17

FILMANMELDELSE

31
okt

Tom og langtrukken lesbisk fortælling

FILMANMELDELSE: Walking Toward

Emina (Anastazija Vidmar) der er bosnisk flygtning, deler lejlighed med Antonia (Fiorenze Tessari), en lesbisk italiener, som bærer sorg over at hendes yngre kæreste valgte New York og karriere frem for deres parforhold. Hun føler sig imidlertid tiltrukket af Emina og de indleder et forhold. Men følelser af ensomhed, sorg og angst gør at Antonia og Emina ikke for alvor kan nærme sig hinanden. Imens møder Antonia Neso, som er bosnier, da han er ved at springe ud fra en bro. Som en god samaritaner, tager hun ham med hjem. Nesos indflytning i lejligheden ændrer forholdet mellem alle tre parter, og tvinger både Emina og Neso til at tage stilling til deres tilværelse og fortid.

Roberto Cuzillo’s film Walking Toward viser hvordan tre forskellige personers livshistorier krydser hinanden. Selvom filmen har potentiale og indeholder et interessant emne, kommer fortællingen ikke til sin ret. Filmens 75 minutter er bygget på for mange langstrakte scener som mangler dramaturgi og bliver derfor ligegyldige. Emina og Antonias sexscene giver som følge deraf ikke mulighed for lesbisk selv-identifikation og selvstændiggørelse, men forbliver blot en slags trøst. Den manglende dramaturgi gør, at karaktererne ikke udvikler sig og derfor forbliver overfladiske figurer. Jeg som tilskuer forbliver derfor tilskuer og manglende oplysninger om tid og sted, gør mig fremmed overfor fortællingen. Det kan være, at det netop er meningen med det hele, men jeg tvivler. Også filmen længde er pussig; Den er for kort til en spillefilm og for lang til en kortfilm. Egentlig er Walking Toward en novellefilm, og den kunne have haft gavn af en strammere klipning, der bragte den ned på de 30 minutter selve handlingen kan bære.

2 af 5

http://www.youtube.com/watch?v=Ouy9Q5y6CQg