PROUD! FILMFESTIVAL | LGBTQ-film i Paradis | 30. sep - 7. okt '17

FILMANMELDELSE

10
nov

Tæt på Indiens transteenagers

FILMANMELDELSE: In-Between Days
CPH:DOX

Som to anmeldere på udebane satte vi os for at se Sankhajit Biswas’ dokumentar In-Between Days om en flig af det indiske Hirja-miljø.

“Hirja” er betegnelsen for transgender-drenge, og teenagerne Bubai og Chiranijts liv er det primære fokus i dokumentaren. De er barndomsvenner og bor i en af Kolkatas fattige bydele. Vi følger dem fra de er 16 i 2009, til de er 19 i 2012.

Da de er helt unge, ser vi dem gå forbi kvindernes vaskested og ønske sig, at de kunne gå med en kurv på hovedet i stedet for at skulle spille fodbold. Vi ser dem dumpe eksamen og spise siddende på gulvet i deres forældres små, trange huse. Vi ser dem lægge makeup, prøve parykker med de andre i deres miljø og stående i infoboden til World Aids Day. Vi hører dem fortælle om forskellen på rig og fattig og om den dybere længsel efter frihed; frihed til at være dem de er, frihed til ikke at skulle være nummer to i forhold til kvinder. Frihed til at have langt hår.

In-Between Days forløber ikke kronologisk. Den er opbygget af tre forskellige slags scener. I nogle interviewes drengene af instruktøren, i andre observeres ’hverdagslivet’ og endeligt er der kunstneriske, nærmest symbolske billedsekvenser. Disse skift og den manglende kronologi giver In-Between Days et forvirrende udtryk. Flere gange lades man alene om at forstå tid og sted. Vi kunne godt have ønsket os, at Biswas havde ledt os mere. Samlet bliver det konfust og fragmenteret, men på sin vis også poetisk – blandt andet er slutscenen fantastisk. Her udelades al anden lyd end to Hirjas’ smykkers sirlige raslen. Scenen emmer af både håb og håbløshed.

Der efterlades ingen tvivl om, at det svært at være Hirja, og dokumentaren tager hul på nogle møgspændende problemstillinger som køn, prostitution, true love, fattigdom, mobning, uddannelse og social udstødelse. Alligevel sidder vi tilbage med en følelse af, at instruktøren med fordel kunne have konfronteret disse emner mere direkte. Det usagte forbliver usagt og for to danske ciskønnede, kvindelige anmeldere uklart.

Med det sagt – og selvom vi aldrig kommer helt ind under huden på Hijra miljøet, Bupai eller Chiranijt – er det ikke spildt tid at se In-Between Days. Den får os til at stille spørgsmål til os selv, vores køn og vores omgang med hinanden og hinandens køn.

3 af 5