PROUD! FILMFESTIVAL | LGBT-film i Paradis | 1.-8. oktober '16

FILMANMELDELSE

11
maj

Tæskene, der startede det hele

TILBAGEBLIK. Lørdag den 28. juni 1969 lagde bøssebaren The Stonewall Inn i New York dansegulv og navn til historiens første store homooprør. Begivenheden kickstartede kampen for seksuelle minoriteters lige rettigheder over hele verden.

Det var så sent fredag aften, at det faktisk var tidligt lørdag morgen, men festen var i fuld gang på The Stonewall Inn. Pludselig blev lyset tændt, og dansegulvet døde. Kærtegn og kys holdt inde. Det hvide lys betød, at politiet var ankommet. »Hele baren er anholdt!« skulle en betjent angiveligt have råbt. »Find noget id frem!«

Razziaer på bøssebarer som The Stonewall Inn var hverdagskost i 1960’ernes New York. De fandt sædvanligvis sted en gang om måneden og forløb som oftest fredeligt.

Men om morgenen den 28. juni 1969 bredte der sig uforklarligt en stemning af vrede og utilfredshed blandt barens gæster: Man ville ikke længere finde sig i den systematisk dårlige behandling fra myndighedernes side.

For første gang nogensinde sagde homomiljøet fra over for politiet og nægtede at samarbejde. Det endte i voldelige sammenstød mellem henholdsvis bøsserne og NYPD både denne morgen og flere nætter derefter.

Bøssebar ejet af mafiaen
The Stonewall Inn var vel, hvad man kunne kalde en vaskeægte bøssebar – dog med nogle enkelte lesbiske og transkønnede gæster. Det var også den eneste bar i New York City, hvor mænd måtte danse med mænd.

Baren, der lå i Christopher Street nr. 51 og 53 i Greenwich Village på Manhattan, var ejet af mafiaen. En gang om ugen kom en politibetjent forbi og hentede en kuvert med penge. Til gengæld holdt lovens lange arm sig væk, og man så igennem fingre med værtshusets klientel og den manglende alkoholbevilling. I 1969 var homoseksualitet ulovligt i alle amerikanske stater (undtaget Illinois) og stadig på den amerikanske psykiatriforenings liste over mentale sygdomme.

The Stonewall Inn var derfor på mange måder et fristed for en broget skare, der dog delte følelsen af at være udstødt af det omgivende samfund.

Oprøret ulmer
Under normale omstændigheder blev man ved razziaer på bøssebarer stillet op på rækker og fik tjekket id uden stor ståhej. Hvis man havde dametøj på, foretog en kvindelig betjent en »kønsbestemmende undersøgelse« på toilettet. Var der en tap, blev man anholdt. Som kvinde skulle man ifølge gældende lov bære mindst tre feminine beklædningsdele – ellers var man arresteret.

Den lørdag morgen i 1969 var dog på ingen måder normal.

Uden for The Stonewall Inn stimlede en voksende menneskemasse sammen. Rygtet om razziaen, og det gryende oprør, havde spredt sig hurtigere end rygter om Jim Lyngvilds dillermål nu til dags. Snart talte hoben 100-150 mennesker.

Sen-60’erne var i det hele taget en oprørsk tid, hvor sorte også kæmpede for frihed og lighed, og hvor modstandere af Vietnam-krigen stod på ølkassen og råbte højt. Ikke mindst derfor fik optøjerne i Christopher Street stor opbakning. Det handlede om frihed.

Læs mere om Stonewall-optøjerne i PROUD! Magazine #7 her