PROUD! FILMFESTIVAL | LGBT-film i Paradis | 1.-8. oktober '16

FILMANMELDELSE

28
feb

Svensk familiedrama inklusiv skøjteprins

FILMANMELDELSE: Kronjuvelerna
Berlinalen 2012

Instruktør Ella Lemhagen fik den fornemme og svære opgave at forvandle Carina Dahls populære fortælling om den forunderlige familien Fernandez til film. Kronjuvelerne er blevet til et magisk sammensurium af alskens filmgenrer; den kombinerer fornemt komedie, drama, lovestory, svensk krimi og eventyr i ét.

Fragancia Fernandez (Alicia Vikander) er anklaget for at have skudt Richard Persson (Bill Skarsgård). De to har, siden de blev født på samme tid på samme sted, været uforligneligt forbundet. Men hvor Fragancia vokser op i en fattig familie med sin elskelige mor, drømmende opfinderfar og lillebror Jesus, der har downsyndrom, lider rigmandssønnen Richard under sin tyranniske, alkoholiserede fars greb. Hr. Persson, byens stormogul og skoproducent, der kun ønsker for sin søn, at han skal blive verdens bedste ishockeyspiller.

Richard er forelsket i Fragancia og forsøger desperat at få hende til at gengælde hans følelser. Men så flytter Pettersson-Jonsson (Björn Gustafsson) til byen. En sand prins på isen. Fragancia giver ham straks sit hjerte, men noget tyder på, at den unge skøjteprins med svaj i frisuren, synes meget mere interesseret i ishockeymesteren Goldie Bernhard, der er portrætteret med guldtænder på et fedtet fan-kort.

Kronjuvelerne har mange små, fine øjeblikke, som når moren fortæller Jesus, hvad hans fire fundne nøgler kan åbne, og når familien drager på fuldmåneskinstur med beskyttende hatte på. De opvejer for alle de grusomme tragedier, familien Fernandez udsættes for, og det letter på hjertet hos beskueren. Og selvom det gør lidt ondt, at filmens eneste homokarakter portrætteres som en latterlig, komisk, piruet-springende ishockeyspiller, må man dog erkende, at han gør dette særdeles godt.

4af5_web

[product id=”12029″]