PROUD! FILMFESTIVAL | LGBT-film i Paradis | 1.-8. oktober '16

FILMANMELDELSE

21
feb

Sprudlende ballroom-musical charmerer

FILMANMELDELSE: Leave it on the Floor
Berlinalen 2012

Leave it on the floor er en sjældent set, velproduceret og topenergisk queer-musical, der bygger på Jennie Livingstons epokegørende dokumentar Paris is Burning fra 1990. De medvirkende Ballkids, der selv spiller, danser og synger sig gennem de godt to timer festen varer, er fundet i det fortsat pulserende Ballroom-miljø i Los Angeles. De er unge udstødte, der på grund af seksualitet og/eller kønsidentitet er blevet tvunget på gaden af forældre og andre mangfoldighedsfjender. Men Ballroomfesterne holder dem i live. Her finder og skaber de deres egne særegne queer-familier og sammenhold.

Den selvmordstruede Brad (Ephraim Sykes) tvinges til et liv på gaden, da hans mor afslører hans homosexualitet. Da han en nat løber ind i skønne Carter (Andre Myers) og uanet sluses ind i Ballroomundergrunden, bliver det begyndelsen på hans nye liv. I the House of Eminence finder han solidaritet, accept og en tro på sig selv.

Leave it on the floor er spækket med musikalske og koreograferede lækkerier. Fra Brad og Carters sexede dans på taget til Princess Eminence’s (gudesmukke Phillip Evelyn) håb om opringningEN fra pop-danse-mesteren: “I prayed to saint Peter, I prayed to saint Paul, I may have fooled the world, but Justin’s gonna call”. Teksterne og musikken er skrevet og produceret af Kimberley Burse og koreografien leveret af Frank Gatson Jr. (begge hjerner bag Beyoncés succeser).

Dette er ballroom supreme og perfekt som opvarmning til en Saturday night out with your giiirlfriends! Lets get the party started.

4af5_web
[product id=”7283″]