PROUD! FILMFESTIVAL | LGBTQ-film i Paradis | 30. sep - 7. okt '17

FILMANMELDELSE

19
maj

I skovens dybe, stille uro

FILMANMELDELSE: Stranger by the Lake

Stranger by the Lake havde premiere på Cannes Filmfestival i 2013 og har siden høstet roser hos både anmeldere og publikum. Og med god grund. For denne homoerotiske thriller suger dig ind i et smukt univers af mord og begær, som mærkes langt ind i kroppen.

Hele handlingen udspiller sig på en strand ved en sø et sted i Frankrig, hvor mænd kommer for at bade, sole sig og ikke mindst for at have sex med andre mænd i den omkringliggende skov. Her møder vi Franck (Pierre Deladonchamps), en ung smuk fyr, som er en af søbreddens faste gæster. Han forelsker sig hovedkulds i den lidt ældre og forfærdeligt charmerende Michel (Christophe Paou), som desværre allerede har en kæreste, der ikke vil dele sin mand med andre. Men en sen aften hvor mørket er faldet på, ser Franck fra sit skjul i skoven Michel drukne sin kæreste i søen, i den tro at de er helt alene. Franck bliver chokeret, men indleder alligevel efter et forhold med den sexede og farlige Michel allerede dagen efter. De to bliver hurtigt forelskede, men et par dage senere dukker liget af Michels ekskæreste op og samtidig begynder en kriminalkommisær at snuse rundt ved søns bred og stille spørgsmål. Presset vokser for Michel og langsomt begynder Franck at frygte for sit eget liv. For er han mon den næste i køen?

Stranger by the Lake er ikke bare fantastisk spændende, men også en meget flot film. Det er den rå natur blandet med nøgne kroppe – og der er ikke lagt fingre imellem i filmens mange sexscener. Med andre ord: hvis du er penisforskrækket, så skal du gå en stor bue uden om denne film! Men den aftabuiserede stemning er forfriskende, fornøjelig og med til at give filmen en råhed, som kun forstærkes af filmens visuelle omdrejningspunkt; naturen. Her spiller hele lydbilledet en stor rolle. Der er nemlig ingen underlægningsmusik, men i stedet høres kun naturens egne lyde: Bølgernes skvulpen mod land, vindens susen i de store træer og fluernes summen omkring de nøgne mandekroppe. Det kan i starten føles en anelse anmasende, men langsomt er det mere som at være der selv, hvilket også gør nattescenerne ekstra uhyggelige.

Der er nogle få problemer med selve historiefortællingen, som efterlader en del frustrationer. Der er ufattelig mange løse ender og særligt Michels motivation for at begå mord bliver aldrig klart. Filmen spiller uden tvivl på denne manglende viden, hvilket også skaber hele spændingen hos publikum, men hen mod slutningen mister filmen tempo og man får følelsen af at instruktøren pludselig har haft travlt med at lave filmen færdig. Men vi taler om mindre fodfejl, for Stranger by the Lake er på alle måder en ganske seværdig film, som besnærer og stimulerer sit publikum mentalt og helt ned i bukserne.

4af5_web