PROUD! FILMFESTIVAL | LGBTQ-film i Paradis | 30. sep - 7. okt '17

FILMANMELDELSE

1
nov

Skandaløst ringe portræt af dansk frontfigur

BOGANMELDELSE: Axel Axgil – Kampen for Kærligheden

Man kan vel dårligt opstøve en homo i Danmark, som ikke har hørt om Axel Axgil. Den første mand på verdensplan, der indgik statsligt godkendt registreret partnerskab med sit livs udkårne af samme køn. Medstifter af det, vi i dag kender som LGBT Danmark. En pris er sågar opkaldt efter ham den dag i dag.

Derfor er det glædeligt, at Bjarne Lundis har sat sig for at fortælle hele historien om gamle Axel, der døde 96 år gammel i 2011.

Axel Axgil – Kampen for Kærligheden er udgivet på forfatterens eget forlag Sidespejlet, der tidligere har udgivet interviewbogen Hvor Regnbuen Ender. Den er blevet til i et prisværdigt anfald af idealisme og frivillige arbejdskræfter. Med det i baghovedet ville jeg virkeligt ønske, at det var et skønt stykke litteratur, der kom ud af anstrengelserne. Men det er det, virkelig, virkelig, VIRKELIG ikke.

Bogen om Axgil er uden tvivl den mest håbløse læseoplevelse, jeg nogensinde har slæbt mig igennem. Jeg bliver nærmest rasende over, at en så vigtig brik i de danske homoers historie behandles og formidles så skandaløst ringe. Man må gå ud fra, at der er tale om en portrætbog. Derfor begriber jeg ikke, at vi aldrig får Axgils egne ord at høre, men i stedet lulles i søvn af en endeløs parafrasering af Lundis samtaler med den ældre mand. Som et absurd twist tøver forfatteren ikke med at citere andres udtalelser direkte, som de nu er erindret af en 96-årig. Det er ikke bare dårligt håndværk, men også etisk betænkeligt, og som uddannet journalist får jeg ærligt talt lyst til at flå øjnene ud af hovedet på mig selv og trampe på dem.

De i øvrigt visuelt uinspirerende sider er spækket med sætninger uden grund- og udsagnsled, der mangler utroligt mange småord, og sætninger indledes irriterende ofte med “Og”. Det sidste kan være et effektfuldt kneb for litterær timing, men lader det bare til at være en dårlig vane. Der er mange gode grunde til, at der findes bogforlag: I læsernes tjeneste hjælper de frem for alt forfattere på rette vej, påpeger svagheder i materialet og sikrer en kontinuerlig form. Bogen her er præget af et talesprog og manglende sammenhæng, som en redaktør ville have aflivet ved første gennemlæsning. På den ene side føler jeg mig nogle gange hægtet helt af som læser, når personer og begivenheder omtales, inden de introduceres. På den anden side er jeg ved at blive kvalt i bogens konstante gentagelser og smagen på sig selv.

Mit allerstørste forbehold overfor den nye bog om Axel Axgil er dog ikke det sløsede sprog eller fraværet af reel journalistisk tilgang. Det er det billede af bøsse-“helten”, der sidder printet i mit sind efterfølgende. Efter 150 (i øvrigt alt for dyre) sider med pornografiskandale, udsmidning fra forbundet og partneren Eigils omstridte forbindelser til nazismen, fremstår Axel i sidste ende som en usympatisk, små-pædofil, prostitutions-fortalende gammel stodder af en manipulator. Hvis han i sandhed var han det, så burde en forfatter i min optik have blotlagt hans gerninger og holdninger langt mere nøgternt. I stedet forsøger Lundis febrilsk at FORSVARE sit erklærede forbillede og bortforklare alt det usympatiske ved ham.

Som læser sidder jeg tilbage med en stærk fornemmelse af at have lagt øre til en usmagelig forherligelse af en nasty motherfucker, og det er blot endnu en grund til, at Axel Axgil – Kampen for Kærligheden burde være blevet Lundis skrivebordsskuffe. Bjarne Lundis tager livtag med en lang og enormt interessant livshistorie – men med en faglighed tyndere end Gustavs hjernebark.

[product id=”7494″]