PROUD! FILMFESTIVAL | LGBT-film i Paradis | 1.-8. oktober '16

FILMANMELDELSE

9
jan

Sanseløs sydafrikansk femi-saga

FILMANMELDELSE: The World Unseen

The World Unseen kunne have været en interessant historisk film om lesbisk kærlighed under apartheid i Sydafrika i 1950’erne. Desværre kommer vi aldrig ind under huden på problemet. Filmen skøjter rundt på overfladen af de ellers både dybe og interessante problemstillinger om den diskrimination, der både rammer filmens kvindelige, lesbiske, indiske og afrikanske karakterer. Diskriminationen er til at få øje på – men ikke til at føle.

Amina og Miriam kommer fra to forskellige indiske familier. Amina har løsrevet sig fra sin families forventninger og ejer Location Café, som hun driver sammen med sammen Jacob, der er af afrikansk og hollandsk afstamning. Caféen bliver i filmens begyndelse besøgt af det hvide politi, der truer Amina, fordi de ikke mener, hun overholder raceadskillelseslovene. Heldigvis er det brutale politi ikke de eneste, der besøger caféen. Husmoderen Miriam er derimod stadig underlagt den patriarkalske familiestruktur. Men en dag lykkes det hende og svigerinden at få lov af deres mænd at tage få Location Café, hvor patriarkiet vakler, da Miriam møder der selvstændige og succesfulde Amina.

Med sit lovende udgangspunkt i Sydafrika og raceadskillelseslovene i 1952 og med plottet om lesbisk kærlighed mellem den bebuksede inder Amina og den indiske husmor Miriam, skulle man tro, der var lagt op til et storslået drama. Men de mange forskellige plot-linjer spænder ben for hinanden i et forpustet forsøg på at vise alle de måder, raceadskillelse og patriarki kan ødelægge kærligheden for filmens karakterer. Det bliver en forpustet oplevelse af en diskrimination, der ganske enkelt ikke bliver portrætteret dybt og dystert nok. Det er som om, man har været bange for at komme for tæt på dér, hvor det gør ondt.

Vi kommer aldrig helt til bunds hverken i nogen af karaktererne eller i kærlighedsforholdene. Karaktererne forbliver stereotype og flade, og kærlighedsforholdene opleves som hurtige glimt af noget, der kunne have været rigtig interessant, hvis man havde angrebet det på en mindre teoretisk måde. Filmen mangler kort sagt følsomhed.

Der er i filmen en ret tydelig agenda om at nå rundt om alle de måder, man kunne blive diskrimineret i Sydafrika i 1950’erne. Filmen snakker og peger på undertrykkelsen, men tør ikke føle den, og det er en overfladiskhed, der understøttes af filmens lidt for lette og overdrevet farverige og lidt for perfekt-photoshoppede visuelle udtryk. Vi kommer aldrig tæt på følelsen af at være undertrykt. Filmen har alt for meget, den vil nå at sige på en meget direkte måde. Den slags giver sjældent store filmoplevelser.

The World Unseen, der potentielt kunne have været en nyskabende og interessant lesbisk film, bliver dermed kun til en uvedkommende fortælling om en undertrykkelse, man som tilskuer aldrig får lov til at komme tæt på. Der går Stephen Spielbergs The Color Purple i den på en rigtig trist (eller jeg skulle måske sige “glad”) måde: Intet er på noget tidspunkt helt dystert, alt ender lykkeligt, og ingen betaler i sidste ende prisen for den uhyrlige diskrimination, filmens karakterer udsættes for.

Intet ændres, men alt er alligevel godt. Det samme kan desværre ikke siges om filmen, der i den grad kunne bruge nogle indfølende justeringer.

2 af 5

[product id=”6415″]