PROUD! FILMFESTIVAL | LGBTQ-film i Paradis | 30. sep - 7. okt '17

FILMANMELDELSE

17
nov

Roskilde Festival er et homo-frirum

af Dea Daily

Fra artiklen “Frisindets nordiske hovedstad”. Læs hele artiklen her

Hjemme i Oslo ville 20-årige Adrian end ikke kysse en fyr på gaden, men på Roskilde Festival føler han sig fri til at dyrke analsex med sig selv midt på pladsen. Billedligt talt. Vist nok.

»Hej, er I homoer?«

Ikke en indgangsreplik, man kan få sig selv til at fyre af i en hvilken som helst lejr på Roskilde Festival. Nede i MC-afsnittet havde de nok ikke kradset sig ret længe i fuldskægget, før man fik buksevand. Men nogenlunde risikofrit var det at afklare fremmede folks seksualorientering når de havde hejst det regnbuefarvede flag.

De fleste var dog “bare” fredselskende festivalgængere med et peaceflag. Da vi efter flere nitter på Roskilde-runderingen finder en ægte gay camp, deler beboerne vores forundring. »Vi har kigget os omkring, men de andre lejre med homoflag var … FAKE!« konstaterer Carina Skau. Hun er 25 år, fra Norge og deltager i Roskilde Festival for 6. gang. I år med sin kæreste, Jeanette Blom.

»Det er første gang, at jeg bor i en camp kun med gays. Vi kendte egentlig ikke hinanden så godt, vores seksualitet er vel det eneste, vi har tilfælles. Det er også noget, vi joker meget med,« fortæller nordmanden.

Lejrens beboere er en blandet skare fra Norge og Sverige, som kender hinanden på kryds og tværs. Nogle af dem fra tidligere års Roskilde Festival. Et par af pigerne har, som følge af den lesbiske naturlov, været sammen. Men Jeanette Blom ryster på hovedet, da vi spørger til, om det kan give intriger: »Der er ikke noget drama her.«

Flokken bor i område C, en fin placering tæt på musikken i den vestlige del af campingområdet. Syv piger og to fyre. En af dem er hetero. »Han tæller ikke rigtigt,« siger én spøgefuldt, og de slår alle en venskabelig latter op.

Tæller gør Adrian Prent til gengæld. »I’m a machiiiiiine baby!« udbryder han fra campingstolen, som er lige ved at give efter og tippe til siden på grund af hans siddende dance moves. I provinsen også kendt som kørestolsdans. Det er sidst på eftermiddagen, Adrian har fået et par øl inden for frakken og har lige gået en tur med et “Free Kiss”-skilt om halsen. Der var dog kun én, der bed på. En pige, men det var da også hyggeligt nok.

Læs resten af artiklen om Roskildes homovenlighed her

Læs PROUD! Magazines anmeldelser og andre artikler fra Roskilde Festival 2011 her