Sumire vil gerne være forfatter. Hun skriver også, hver dag, mange sider - og hun skriver godt, synes hendes bedste ven, der fortæller historien om hende. Der er bare det, at det ikke rigtig bliver til noget, det er alt for fragmentarisk, hendes idéer vil ikke føje sig sammen til et hele. Hun mangler livserfaring, siger hun, lidelse og lidenskab. Hun har aldrig været forelsket og har aldrig begæret nogen - til fortællerens store sorg, han elsker nemlig Sumire lidenskabeligt.
Og så sker det. Hun møder den smukke, sytten år ældre kvinde Miu og oplever denne vilde længsel, dette heftige begær efter bare at mærke et andet menneskes hud. Hun siger ja til at arbejde for Miu, selv om hun så må lægge skriveriet på hylden, hun kan alligevel ikke skrive en linje, efter de har mødt hinanden. På en rejse til Grækenland fortæller Miu Sumire historien om, hvordan hendes kulsorte hår blev hvidt på en enkelt nat, og kort efter forsvinder Sumire, som havde jorden opslugt hende.
I denne smukke og sørgmodige roman fører Murakami os endnu en gang helt selvfølgeligt til en anden verden, hvor det tilsyneladende enkle bliver afgrundsdybt og sært bevægende. 255 sider
2004
Forlag: Klim
|
