Den lille pige Melanie Prouvost går til optagelsesprøve på musikkonservatoriet for unge talenter. Overnervøs sætter hun sig til rette, strækker fingrene, stilheden lægger sig og påbegynder sit klassiske stykke. Forstyrret af en autografjæger og en velvillig dommer, som gerne midt i prøven både snakker og underskriver, falder fingrene pludselig over hinanden, takten sønderknuses og resolut rejser Melanie sig, samler sine ting og går. Hjemme, gemmer hun sin lille buste af Beethoven og lukker ned for sit klaver.
Ti år efter er den unge Melanie, praktikant i et prangende advokatfirma, alt går tilsyneladende godt, og efter endt sommerjob, får hun en au-pair-plads ved direktørens residens. Hun skal bistå ved pasning af familiens søn og ellers gå til hånde, mens hustruen Ariane arbejder ved klaveret.
Ariane mangler en sidevender mens hun forbereder sig på sit store comeback. Og med begejstring finder hun ud af, at Melanie både kan læse noder og følge musikkens tempo. Eftersigende skulle der komme en amerikansk agent til prøven. Men hvad Ariane ikke ved er, at Melanie har skumle hævngerrige planer. Planer, der kun falder i hak, hvis den der udfører dem, har tålmodighed. Og tålmodighed synes Melanie at have masser af. For mens hun i huset både arbejder som au-pair og sidevender, har hun også tid til at flirte med Ariane, så meget at Ariane... nå nej, det skal vi jo ikke afsløre ;-)
Set i lyset af mesterinstruktøren Hitchcock, så er det her et ganske godt bud på en thriller, der problemfrit bevæger sig i samme klasse. Som handlingen skrider frem, lærer man den unge kvindes mørke sider at kende. Der er dog ikke noget givet på forhånd - din indsigt og forståelse af Melanie, kommer analogt filmens handling. Og specielt er det interessant at nævne opbygningen, som i de første scener giver resten af historien, og her er lækkert nok ikke behov for de store armbevægelser. Hvilket i øvrigt er et gennemgående træk. Netop derfor er det så godt spillet, og taget i betragtning af at The Page Turner kun er unge Déborah François (Melanie) anden film, så har vi her med et naturtalent at gøre.
Men trods de prangende skuespillertalenter, så er denne film jo altså endnu en til samlingen af hævn-film, hvor den dybe tallerken for længst er opfundet. Kan man se ud over det moment, så er The Page Turner en fin velformuleret homofilm at se.
Filmen fik 3,5 ud af 5 af http://www.homotv.dk
Rating: [3 ud af 5 stjerner!] |