Anne Lister var en rig, dannet og kendt af Englands litterære, som landets første moderne l3$81$x. Med sin dagbog, som hun skrev på hele sit liv, var der til slut mere end fire millioner krypterede ord, der med stor entusiasme fortæller alt om hendes liv, hemmelige l3$81$x3 romancer og intimscener. Dagbogen blev væk efter hendes død, lige indtil den blev fundet i det 20ende århundrede af noget familie. Da de med stor iver havde oversat hendes dagbog, var det meningen, at de ville publicere deres fund, men indholdet var lige skarpt nok på daværende tid – og det var først i 1990erne, at man tog handsken op og fortsatte med oversættelsesarbejdet og dermed publicerede bogen.
Lister anses som en moderne l3$81$x, da hun altid var tro mod sig selv og sin seksualitet. Historisk set var homoseksualitet en fordækt størrelse. Man giftede sig med det modsatte køn og havde muligvis elskere. Anne Lister var anderledes. Hun ønskede ikke at gifte sig med en mand, men specifikt en kvinde. Hun skiltede ikke med det som sådan, men holdt det heller ikke hemmeligt.
Filmen bevæger sig indenfor en 30 års skildring, der cirkler omkring flere forelskelser og starter ved kæresteforholdet til Marianna (Anna Madeley), som Lister regner med at skulle leve sammen med resten af sit liv. Miranna elsker også Lister, men vil ikke have, at omgivelserne får kendskab til deres forhold. Hun gifter sig til sidst med en ældre rigmand, mens de to kvinder i det skjulte, bytter ringe og lover hinanden evig troskab. Og så snart hendes rigmand stiller tresserne, skal de to være sammen for altid. Men det sker bare aldrig - og til sidst opgiver Lister. Hun indleder et nyt forhold til en rig ung nuttet arving, Ann Walker (Christine Bottomley), med hvem hun starter en driftig virksomhed og senere flytter sammen med.
'The Secret Diaries of Miss Anne Lister' blev filmet på 18 dage med et sparsomt mikrobudget, men det bærer filmen på ingen måder præg af. Skuespillet er i top, der er ikke en finger at sætte nogle steder, og intimscenerne er gennemlækkert leveret.
Efter filmen blev vist på det engelske BBC2, skrev fans på flere litterære fora, at filmen fremsatte hende alt for manipulerende og naiv, og det kan der faktisk være noget om, personligt ville jeg bede en sådan cerut om at smutte hen, der hvor græsset altid er indtørret og gult. Fans skrev skægt nok også, at det l3$81$x3 tema fyldte for meget, at der var meget mere til hendes person, f.eks. hendes økonomiske driftighed. Så hvis du ikke har noget imod, at en film er æhm for l3$81$x og ikke indeholder så meget andet, så er det her en varm film at finde plads til på hylden.
Den fjerde diamant gives naturligvis for skivens skønne must-see-dokumentarfilm om Anne Lister og hendes liv.
Rating: [4 ud af 5 stjerner!] |