En bunke filmpriser fra Cannes, Edinburgh og andre steder har givet den argentinske instruktør Lucía Puenzo flere tangenter at spille på med et filmtema om interkønnede, et emne, der pirrer vores nysgerrighed og den grad skærper vores engagement.
Alex' far Kraken vil have, hvad er bedst for hans datter. Samtidig ved han også godt, at Alex ikke kan blive ved at leve det liv, hun lever. Hans datter Alex er interkønnet og vil egentlig bare helst have lov at leve sit liv på egne betingelser. Forældrene besluttede fra tidlig fødsel, at Alex selv skulle bestemme sit eget køn, endskønt forældrene i tiden op til, har valgt at opdrage Alex, på hormonpræparat, som pige. Det store valg skal træffes og i alliance med en ven, som også er kirurg og dennes familie, forsøger man i samråd at nå frem til en endelig afgørelse.
Mens familien søger at hitte ud af hvad, der skal ske, indleder Alex et varmt venskab med kirurgens søn, den jævnaldrende Alvaro. En eftermiddag opdager Kraken ved ren tilfælde Alex og Alvaro dyrke sex, og det er på ingen måder overladt til fantasien, at Alex har valgt at dyrke det homoseksuelle forhold
selvom faderen troede, at han havde styr på sagens akter, så bliver han ikke desto mindre fuldstændig lamslået af synet. Helt ude af kurs, er faderen nu også tvunget til at vælge side. Som forælder har man, uanset hvad, jo altid et ansvar...
Filmen er langsom om at komme i gang, men når den er igennem de først lag af landskabs- og karakterbeskrivelser, driver filmen også gennem nye bløde, spidsfindige, overraskende og interessevækkende lag, som emmer af styrke og samtidig giver et bud på alt det skrøbelige, som også er indeni.
XXY favner alle - de der endnu ikke har tænkt igennem. De der ikke forstår, eller ikke vil forstå. De der allerede forstår, eller tror de forstår. De der står og skal vælge, og endelig de der har valgt, eller som måske har valgt ikke at vælge.
Læs mere på www.homotv.dk
Rating:  [4 ud af 5 stjerner!] |
