Okay, vi tager Shakespeares En Skærsommernatsdrøm. Den skal opføres som teaterstykke på en high school kun for drenge. Så stopper vi den misforståede homo-teenager, Timothy, ned i rollen som feen Puck(!). Han er selvfølgelig forelsket i én af skolens lækre-smækre rugbyspillere, og en magisk kærlighedsdrik, lidt dans og sang senere kaster de sig i hinandens arme.
Were the World Mine er en idé, der er bedst på papiret. Det lyder måske alt sammen hyggeligt og underholdende på den useriøse High School Musical-agtige måde, og det kunne filmen også have været. Hvis NOGEN dog bare havde haft lidt talent!
Et lyspunkt er birollen som Timothys faghag Frankie, der spilles forfriskende ubesværet af Zelda Williams (datter af den evigt gakkede Robin Williams). Men selv Wendy Robie, som nogle måske husker som Nadine fra serien Twin Peaks, leverer middelmådigt i rollen som lærerinden Miss Tebbit.
Et andet stort minus er musicalens sange, som ikke er catchy og i øvrigt sjældent placeret på tidspunkter, hvor de for alvor giver mening. I et forfejlet anfald af ambitioner forsøger Were the World Mine at pifte et lavt budget og tvivlsomme skuespilspræstationer op med Shakespearesk fe-glimmer. Det bliver musicalens svar på Tempt Cider: Noget tyndt, sukkersødt sjask i kæphøj indpakning.
Det skal også siges, at musicalfilmen er en speciel genre. Den skal med musik og sang kunne rive mig med gennem magiske, surrealistiske sekvenser. Som når jeg i Rent accepterer, at hovedpersonerne udbryder i spontan tango eller tæsker løs på olietønder midt på sofabordet. Men i Were the World Mine virker de musikalske følelsesudbrud overvejende akavede, og som helhed efterlader filmen sit publikum uberørt. Stik imod Shakespeare-traditionen.
Rating:  [2 ud af 5 stjerner!] |
