FAQ
 
 
 
Links
 
 
 
Fragt og levering
 
 
 
Rabatter
 
 
 
Kontakt os
 
 
 
Om PROUD!
 
Forside \ Film for bøsser \ Drama \ Anmeldelser
Søg: 
  E-mail-adresse:   Adgangskode:      Log ind | Opret konto
 
Nyheder
 
shOUT
shOUT

0,00 DKK
 
     
 
   Anmeldelser
 
 
Rig på farver, storslået natur og en god historie, er The Wo... læs mere...
 

4 af 5 Stjerner!
 
 
 
 
 
Information
 
 
FAQ
Fortrolighed
Fragt og levering
Betingelser & Vilkår
Nyhedsbrev
Oversigt
 
 
 
 
 
Home at the End of the World
[HEW020]
79,00 DKK
Før: 159,00 DKK
 
 
Skrevet af Sissel Thomsen for Panbladet Tilføjet dato: mandag 08 februar, 2010
 
 
’A home at the end of the world’ er en film, der handler om familie. Bobby (spillet med en til tider overdreven uskyldighed af Colin Farrell) mister sin familie som barn, og bruger sine unge år på at finde en ny. Det går ud over bedstevennen Jon, hvis mor fatter en umiddelbar sympati og inkorporerer Bobby i familien.

Flere år senere bor den nu åbne bøsse Jon i New York og planlægger at få et barn med bofællen Clare. De planer knuses hurtigt, da Clare og Bobby forelsker sig, og Clare bliver gravid. Endnu engang har Bobby overtaget Jons familie. Men selvom Clare drømmer om far, mor og børn-modellen, insisterer Bobby på, at Jon skal være en del af familien, og de tre flytter i et hus på landet sammen. Den utraditionelle families idyl trues dog hurtigt fra flere sider...

Bobbys jagt på en familie er historiens drivkraft. Men på en måde er det også Jons jagt. Og selvom Jon prøver at skabe sig en familie uden Bobby, indser han til sidst at det er umuligt. For Bobby og Jon er hinandens sande familie.
Ét eller andet sted i den masse, der udgør denne film, ligger en god historie begravet. Personligt tror jeg, at det var en fejl at lade forfatteren til bogforlægget, Michael Cunningham (der også står bag bogen ’The Hours’) skrive manuskriptet til filmen. Historien er præget af en mangel på basal filmdramaturgi og en manglende stillingtagen til helt grundlæggende elementer. Fx hvem hovedpersonen er, og hvor filmens fokus skal ligge i forhold til denne.
Temaet er meget tydeligt og bliver elegant belyst fra mange forskellige vinkler. Der kunne uden tvivl være blevet en god film ud af romanforlægget, havde forfatteren bare evnet at skære og tilføje de rette steder.

Rating: 3 ud af 5 stjerner! [3 ud af 5 stjerner!]
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Tilbage Skriv anmeldelse
 
 
 
 

I indkøbskurven


Endelig Onsdag
Vis alle produkter | FAQ | Links | Fortrolighed | Fragt og levering | Rabatter | Kontakt os | Om PROUD! | Betingelser & Vilkår | Oversigt

Indhold Copyright © PROUD!
OpenBizBox System Copyright © Webshop Team Golden Planet