Kundelogin
Opret konto

Hedwig and the Angry Inch
[HA020]

139,00 DKK
Før: 199,00 DKK

 
 
Skrevet af PROUD! Magazine Tilføjet dato: tirsdag 11 oktober, 2011
 
 
Ét styk unik Rocky Horror Picture Show-lignende oplevelse dyppet i glam og rullet i pailletter, krydret med en vedkommende historie om kønsidentitet og selvopfattelse. John Cameron Mitchell, som både har skrevet, instrueret og spiller hovedrollen i filmen, leverer en enmandskraftpræstation, der er en tilpasning af off-Broadway musicalen af samme navn.

Efter en kamikaze-kønsskifteoperation er Hedwig strandet i et kønsmæssigt dødvande; aldrig rigtig mand, aldrig rigtig kvinde. Vi møder Hedwig med band på en turne gennem USA’s ynkeligste beværtninger. Via humoristiske, velskrevne og gribende rocktunes får vi hendes historie. Den unge herr Hansel er opvokset i det tidligere Østtyskland. Her møder han en amerikansk sugar daddy, som vil have ham med hjem til Staterne. Der er bare ét lille aber dabei; Hansel må blive til Hedwig, for bøsseri er verboten.

Det er svært ikke at holde af den flamboyante og frække Hedwig, og man får en nuanceret forståelse af den kønsfrustration og vrede, der gennemsyrer ham/hende. Hedwigs historie er kreativt og intelligent fortalt med referencer til Platons Symposium - uden at være det mindste højpandet. Den mytologiske forklaring på kønnets oprindelse virker som et underfundigt ekstra lag.

Hedwig and the Angry Inch er en fabelagtig filmoplevelse. Helt sin egen og fin i ordets bedste betydning.

Rating: 5 ud af 5 stjerner! [5 ud af 5 stjerner!]
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Tilbage Skriv anmeldelse
 
 
 
 

 LÆG I KURV

Din indkøbskurv er tom!

Alle ordrer over 500,00 DKK får FRI fragt indenfor Denmark.
Broderskab

Broderskab

99,00 DKK
139,00 DKK
Nyhedsbrev