Både bagved og foran kameraet på denne canadiske film står Xavier Dolan. Hvis du synes navnet lyder bekendt, så er det fordi han gjorde præcis det samme ved sidste års publikumsfavorit I Killed My Mother. Dolan er og bliver en cinematisk drømmer af rang, så der er dømt kærlighed på den altfortærende og nærmest patetiske måde i Heartbeats.
Filmen åbner med Alfred de Mussets citat. “The only truth is love beyond reason.” og så simpelt kan Heartsbeats i sin essens opsummeres. Det uadskillelige vennepar Marie og Francis (Dolan) møder androgyne og gudesmukke Nicolas til en fest. Begge infatueres straks af hans gyldne krøller og trutmund og kæmper resten af filmen indædt for at vinde Nicolas’ hengivenhed.
I deres forelskelsesvanvid hives Marie og Francis ind i en boble af 50er-stemning fyldt med Audrey Hepburn-kjoler, James Dean-hår og et soundtrack, der står i skarp kontrast til deres hverdag i det 21. århundrede. Deres venskab anstrenges af den pludselige rivalisering, hvilket både den minimalistiske dialog og skuespillernes nuancerede mimik understreger.
Dolan er nogle gange nærmest extravangant (nogle ville sikkert sige usmagelig) med sin kække brug af slowmotion og tonede billeder. Men lader man Heartbeats suge sig ind og accepterer den som et portræt af kærlighedsidioti, vanker der en fantastisk filmoplevelse. Endnu engang er det tydeligt, at 22-årige Dolan er et filmisk multitalent, som man kun kan glæde sig til at se mere fra.
Rating:  [4 ud af 5 stjerner!] |
