Jeg fortrød jeg havde læst Livet I Landet Grotesk af Laila Ammitsbøl ...
Sådan starter man umiddelbart ikke en boganmeldelse, men det var min første tanke da jeg med kun en kort tissepause, havde læst den ud i en køre. Er man begyndt kan den ikke slippes, for den groteske verden som bogen omhandler ved jeg stopper på et tidspunkt, men hvornår og hvordan!
At verdenen er barsk er ikke ukendt for mig, så hvorfor rører denne bog så dybt. Forklaringen er nok den er skrevet af en ligesindet. Vi vil så gerne elske og blive elsket, men vejen dertil er tit belagt med torne i større eller mindre grad.
For mange af os var tornene der først da følelseslivet skulle defineres, men for forfatterens vedkommende lå de der i en alt for tidlig alder. Ikke på grund af naturkatastrofer, eller andre kræfter som ikke kan styres. Men fordi dem som burde støtte og vejlede et hvert barn svigtede deres opgave.
I bogens efterskrift står; Jeg har ofte tænkt på at tage mit liv, mor. Det vil jeg gøre nu. Jeg vil tage mit liv i mine hænder og værne om det, og passe på alt det jeg har.
Tak Laila for du valgte at blive blandt os. Dine foreløbig to bøger vil sætte manges liv i relief og den rigdom håber jeg mange vil benytte sig af ved at læse denne bog.
Rating:  [5 ud af 5 stjerner!] |
