At læse lesbiske romaner er desværre ofte en skuffelse. Historierne har det med at være alt for tynde, personerne er tit overfladisk tegnede og i øvrigt typisk rimelig utroværdige. Men der findes heldigvis undtagelser og til dem hører Sarah Waters Nattevagt.
Første del af Nattevagt foregår i London anno 1947. Byen er arret af krigens bombninger og befolkningen forsøger fortvivlet at finde sig til rette i et samfund, der er blevet udslidt og udpint af krigen. Ruinerne, fattigdommen og håbløsheden er ikke blot et ydre fænomen. Londons materielle forfatning afspejler også befolkningens indre traumer og oplevelse af håbløshed og orienteringsløshed.
Midt i al denne tristhed præsenteres vi for fire forskellige personer, der hver for sig forsøger at finde sig til rette og få hold på deres liv. Der er butchen Kay, der under krigen arbejdede som ambulancefører og nu må kæmpe med svære traumer pga. alle de forfærdelige ting hun dengang oplevede. Der er Helen og Viv, der driver et ægteskabsbureau. Helen lever i et skabslesbisk forhold med forfatterinden Julie. Helen lider under, at hun er nødt til at holde forholdet skjult og hun lider endnu mere af en voldsom jalousi fordi hun, nok med rette, mistænker Julie for utroskab. Viv har et hemmeligt forhold til en gift mand, som hun er ved at blive træt af, men måske er der en anden mand, som kan opfylde hendes behov for kærlighed og anerkendelse? Og så er der Duncan, Vivs yngre bror, der sad i fængsel det meste af krigen og som nu bor hos en ældre mand, som han mødte dengang. Han møder sin cellekammerat og står nu overfor spørgsmålet om, hvorvidt han skal forsøge at starte et nyt selvstændigt liv eller holde sig til det trygge og velkendte.
Anden del af Nattevagt foregår anno 1944. London oplever et sandt bombehelvede og midt i alle rædslerne præsenteres vi igen for Kay, Helen, Viv og Duncan. Baggrunden for hovedpersonernes situation i 1947 afsløres her. Uden at afsløre for meget kan det siges, at det fremgår, at Kay ikke bare blev traumatiseret af krigen men også af, at hun blev svigtet af den kvinde, som hun troede skulle være hendes for altid. Ligesom det bliver klart hvorfor Helen må kæmpe med jalousi og Viv er træt af sin gifte elsker. Også skildringen af Duncans liv i fængslet gør det mere forståeligt hvorfor han er der hvor han er i 1947.
Den tredje, korteste og svageste del af Nattevagt foregår anno 1941, hvor vi f.eks. erfarer hvordan Viv mødte hendes gifte elsker og hvorfor Duncan kom i fængsel.
Nattevagt er en gribende roman som det er svært at lægge fra sig. De forskellige personer er troværdigt tegnede (dog måske med undtagelse af Kay der virker lidt klicheagtig) og det er fascinerende at se hvordan de fire hovedpersoners liv er vævet ind i hinandens. Selvom Nattevagt i høj grad handler om lesbiskes liv i 1940ernes England med alle de problemer, som lesbiske dengang måtte kæmpe med såsom frygt for afsløring, selvhad og isolation, og selvom romanen indeholder en kompliceret lesbisk begærs/kærligheds intrige, så er romanen meget mere end en lesbisk roman i den snævre nichelitteraturagtige forstand. Nattevagt handler f.eks. også om krigens menneskelige omkostninger og meningsløshed, om modstand mod krigen og om klasseforskelle.
Min eneste virkelige anke er, at man som læser, i og med at romanen starter med slutningen og ender med begyndelsen, aldrig får at vide, hvordan det kommer til at gå hovedpersonerne på længere sigt. Det nager, fordi man faktisk er kommet til at være engageret i deres liv og fortid.
Rating:  [5 ud af 5 stjerner!] |
