Kristendom og homoseksualitet er en tematik, der ofte udløser lange og ikke mindst heftige debatter i kirkelige kredse. Men dem som debatten faktisk grundlæggende set handler om, de kristne homoseksuelle, får sjældent lov til at forklare hvad det at være kristen og homoseksuel faktisk betyder for dem. Dette misforhold forsøger Marianne Søndergaard at råde bod på med sin lille bog De vederstyggelige, og det slipper hun ganske godt fra.
De vederstyggelige indledes med, at Marianne Søndergaard fortæller om, hvordan hendes far for ti år siden slyngede et du er besat af det onde i hovedet på hende fordi han som kristen ikke kunne acceptere, at hun var lesbisk. Ganske kort fortæller hun derefter om hendes egen livsvej som lesbisk og som kristen, og om hvorfor hun synes, at det er vigtigt at fortælle om, hvordan det er at være kristen og homoseksuel.
Derudover består De vederstyggelige af syv interviews med i alt tre bøsser, to lesbiske, et bøssepar og et forældrepar til to bøsser. Flere af disse interviews gør virkelig indtryk, især det indledede interview med Jonas Lauridsen, der kan fortælle om en afgrundsdyb fortvivlelse over det at være kristen og homo, der udløste selvmordstanker og selvskadende adfærd. Jonas har nu fundet fred i troen på, at man kan være både kristen og homo. Og at kristendom og et liv som homoseksuel kan forenes er i det hele taget det budskab, som går igennem hele bogen.
Men at der desværre findes kristne, som ikke accepterer, at man kan være kristen og homo, fremgår også ganske tydeligt af interviewene. F.eks. kan Vibeke Lind, der er informationssekretær i Kirkens Korshær, fortælle om en bornholmsk præst, der ikke ville være i stue med hende, fordi hun er lesbisk.
At det for kristne forældre kan være svært at acceptere, at deres sønner er bøsser, fremgår tydeligt af interviewet med Lise og Edwin Chammon. Især Lise havde det i starten rigtigt svært med at takle, at først hendes ældste søn og dernæst den yngste sprang ud som bøsse. Men hun elsker sine børn og har i dag fuldt ud accepteret dem og er derfor vred over, at folkekirken ikke vil gøre det samme.
At man også som kristen homo kan blive ramt af livets hårdhed fremgår af interviewet med digteren Jens Rosendal, der fortæller om, hvordan han mistede manden i sit liv ved et uventet og uforståeligt dødsfald. Troen på Gud er for ham, som for alle de andre der interviewes i De vederstyggelige, imidlertid en kilde til styrke og udholdenhed, også når livet er hårdt.
Alt i alt er De vederstyggelige en dejlig lille bog om det at være kristen og homoseksuel. Min eneste væsentlige anke er, at såvel Marianne Søndergaard selv som den lesbiske præst Benedicte Hammer Præstholm, der også interviewes i De vederstyggelige, påstår, at Bibelen taler imod sex mellem to af samme køn. De tekststeder, som bruges mod homoseksuelle, handler imidlertid om noget som mænd gør forkert, og hvad det nu faktisk er, de gør forkert er i øvrigt langt fra entydigt. Generelt havde jeg godt kunnet tænke mig lidt mere teologisk dybde i De vederstyggeliges forsvar for hvorfor man godt kan være kristen og homoseksuel.
Men alligevel kan jeg varmt anbefale De vederstyggelige til enhver, der ønsker en let og hurtigt læst introduktion til, hvad det vil sige, at være kristen og homoseksuel i dagens Danmark.
Rating:  [5 ud af 5 stjerner!] |
