Har du lyst til at læse en kriminalroman, hvor det ikke bare er opklaringen af en forbrydelse, der er i centrum, men nok så meget er miljøet omkring udåden fx cubansk sex, samfund og religion, så er Maskespil i Havanna et særdeles godt bud. Scenen er en bagende varm sommer i Cubas hovedstad, hvor en ung transvestit i rød aftenkjole er blevet stranguleret i en park. Romanen er den første i en serie på fire med den excentriske kriminalkommissær Mario Conde som gennemgående person. Den har både fået meget flotte anmeldelser og tre priser bl.a. Hammet-prisen.