Den såkaldte etniske homo er en størrelse, som ofte udløser heftig debat. Enten fordi velmenende homoer og nogle mere eller mindre selvudnævnte homovenner frygtelig gerne vil frelse de etniske homoer fra deres homoundertrykkende kulturer. Eller fordi nogle antivestlige postkoloniale queere forkæmpere ser det som deres mission at fremhæve, at enhver tale om homoundertrykkelse udenfor en vestlig sammenhæng i virkeligheden er et udtryk for en særlig ondsindet form for racisme.
Derfor er det ganske fornøjeligt at læse Shyam Selvaduarais roman Understrømme, for den er nemlig helt fri for belærende pegefingre og almen politisk selvgodhed.
Understrømme handler om den 14-årige Amrith, der vokser op på Sri Lanka i starten af 1980erne. Amrith er forældreløs. Hans forældre omkom ved en noget mystisk trafikulykke og da de havde giftet sig mod deres familiers ønske vil Amriths biologiske familie ikke vide af ham. I stedet vokser han op hos en velhavende veninde af hans afdøde mor, der føler et medansvar for moderens død. Selvom hans plejeforældre og stedsøskende elsker ham og ser ham som et fuldgyldigt medlem af familien lider Amrith selv under følelsen af ikke at have en rigtig familie. Og det i øvrigt ikke helt uden grund, for omgivelserne er klar over hans familiære situation og møder ham pga. den med mere eller mindre udtalt afvisning.
Midt i en sommerferie dukker så ganske uventet en onkel og fætter til Amrith op. Onkelen er optændt af had og afvisning til Amrith, men fætteren, Niresh, er om så meget mere opsat på at blive gode venner med ham. Amrith, den velopdragede men også ensomme overklassedreng, er dybt fascineret af Niresh, der er vokset op i Canada og i øvrigt er noget af en rod. Og fascinationen går over i en forelskelse, der igen går over i en afgrundsdyb jalousi da Amrith opdager, at Niresh er forelsket i en af hans stedsøstre og hun i ham.
Alligevel ender det hele for så vidt godt som at Amrith ved bogens slutning kommer til erkendelse af og accept af ikke blot sin seksualitet men også af sin familiære situation.
Understrømme er ikke en coming out roman i traditionel forstand i og med, at Amrith ikke springer ud overfor andre end sig selv. Ej heller handler bogen om undertrykkende eller accepterende kulturer. I stedet handler Understrømme om at komme til en accept af en selv og ens situation, ikke blot, men også på det seksuelle område. I øvrigt er Understrømme en meget diskret bog på det seksuelle område, faktisk er der ikke en eneste sexscene i bogen.
Understrømme bruger meget tid på at beskrive landskaber, lyde, synsindtryk og lignende. Sproget er generelt smukt og nuanceret, men tempoet i fortællingen er nogle gange lige lovligt langsomt, og personskildringerne savner dybde. Derfor er Understrømme en behagelig men ikke voldsomt engagerende læseoplevelse.
Rating:  [4 ud af 5 stjerner!] |
