Kundelogin
Opret konto

Janni Olesen - Noget du skal Vide
[NDS020]

199,00 DKK

 
 
Skrevet af Karen M. Larsen, Panbladet Tilføjet dato: søndag 28 juni, 2009
 
 
Når læseren første gang møder Jakob, hovedpersonen i ”Noget du skal vide”, lever han i et ulykkeligt parforhold med den hysterisk anlagte Maria. Efter at være blevet seksuelt og emotionelt besat af en ung mandlig reservelæge, som han møder ved en tilfældig konsultation, beslutter Jakob sig for at prøve det der med mænd. På nettet møder han Thomas, en biseksuel mand der lever i et fast parforhold med en kvinde. De indleder et seksuelt forhold, der hurtigt bliver kompliceret. For hvor Jakob bryder med Maria og forsøger at koncentrere sig om det nye, så er Thomas ikke interesseret at opgive sit forhold. Det bliver han så godt nok nødt til da kæresten ved en tilfældighed opdager ham og Jakob i aktion og efter et forsoningsforsøg, der ender med et fælles barn, alligevel ikke vil beholde ham. Men med eller uden fast kæreste er Thomas manden der skal have mange gryder i kog og ikke vil holde sig til en.

Jakob kan ikke frigøre sig fra Thomas, selvom han lider under deres forhold. I stedet får Thomas Jakob stadigt længere ud på det seksuelle overdrev, overskrider hans grænser og ender med at voldtage og mishandle ham. Ved bogens slut har Jakob som følge heraf fået et totalt psykisk sammenbrud og er blevet indlagt på den lukkede afdeling.

Som en bifigur i ”Noget du skal vide”’s biseksuelle hhv. homoerotiske univers optræder Elisa. Hun underviser Jakob i psykologi på det lokale VUC hvor også Thomas underviser. Hun er forelsket i Jakob, men udlever sine seksuelle frustrationer bl.a. ved at gå i seng med Thomas, der, naturligvis fristes man til at sige, bare udnytter og sårer hende.

”Noget du skal vide” er i den grad overlæsset med udpenslede sexscener at det er ved at blive for meget. For sex i denne bogs univers er aldrig rart, aldrig virkeligt nydelsesfuldt eller livsbekræftende. Sex er kun mekanik, blot udløsning der aldrig skaber forløsning, men i stedet kun forårsager ensomhed, tomhed og håbløshed.

Janni Olesen vil gerne lege med sproget og virkeligheden. F.eks. leder man forgæves efter et punktum på ”Noget du skal vide”’s første to sider og det er ikke altid nemt at se hvornår en fortælling skal placeres i bogens nutid og hvornår den er et fortællerspor, der løber inde i personernes hoveder. Janni Olesen er utvivlsomt ambitiøs på det litterære felt, men hendes evner står ofte ikke mål med ambitionerne. Det egentlige problem ved ”Noget du skal vide” er dog ikke dens gumpetunge pseudosmarte sprog eller dens lidet overbevisende skildring af miljøet på et VUC anno 2002.

Nej, problemet med ”Noget du skal vide” er at Janni Olesen vælger at komme med en bidende kritik af den moderne seksualitet via en skildring af to skabsbiseksuelles mænd forhold. Det kan meget vel være, at Janni Olesen grundlæggende set blot er ude med riven efter utroskab og seksuel hensynsløshed, hvad jo i sig selv er et godt projekt. Men alligevel må det undre at en heteroseksuel kvinde bruger historien om sex mellem mænd til at få et sådant budskab ud og det vel og mærke ved at fortælle en historie om en mand, der går psykisk ned på at udleve sine homoerotiske fantasier.

På trods af bipersonen Elisa, der vel skal bruges som en undskyldning for bogens angreb på dele af bøsse- og bikulturen, så er dette angreb nemlig klart nok, og hele bogens pointe opsummeres da også af Jakob få minutter før hans hjerne bryder sammen i forbindelse med et homoflirt: ”Nøgenheden bliver uanstændig når to mennesker dyrker sex uden at der er intimitet imellem dem”.

Jeg har imidlertid svært ved at se hvad der skulle være galt ved at to voksne mennesker dyrker sex med hinanden udelukkende fordi de begge har behov for udløsning. Problemerne opstår først når mennesker som ”Noget du skal vide”’s Jakob og Elisa søger forløsning ved at have sex med en person som Thomas, der kun er interesseret i udløsning og som hverken kan eller vil varetage sine sexpartneres dybereliggende behov. Anonym og uforpligtende sex er kun et problem, hvis man forsøger at opnå personlige møder og binde kærlighedsbånd via det uforpligtende knald.

Rating: 2 ud af 5 stjerner! [2 ud af 5 stjerner!]
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Tilbage Skriv anmeldelse
 
 
 
 

 LÆG I KURV

Din indkøbskurv er tom!

Alle ordrer over 500,00 DKK får FRI fragt indenfor Denmark.
Brothers and Sisters - sæson 1-5

Brothers and Sisters - sæson 1-5

639,00 DKK
799,00 DKK
Nyhedsbrev