PROUD! FILMFESTIVAL | LGBTQ-film i Paradis | 30. sep - 7. okt '17

FILMANMELDELSE

7
mar

Retrospektiv tåreperser

FILMANMELDELSE: Hannah Free

Hannah Free er baseret på teaterstykket af samme navn og formidler essensen af et livslangt lesbisk forhold på 86 minutter.

I flashbacks får vi Hannah og Rachels kærlighedshistoire, der tilmed har overlevet Rachels parallelle ægteskab med en mand.

Den unge Hannah er butch to the bone og går sine egne veje, mens den artige Rachel passer sin plads ved kødgryderne. Kontrasten er lidt for letkøbt, og der er ikke de store overraskelser at hente i den sammenhæng.

Handlingsforløbet er repetitivt og en anelse kedeligt i længden. Trods forudsigeligheden lykkedes det dog filmen at klemme en enkelt tåre ud af denne anmelder, og den grånende kærlighed rammer altså ét eller andet.

Dette er formentligt også årsagen til, at Hannah Free trods alt har raget en del publikumspriser til sig på alverdens filmfestivaler.

Hannah Frees overgang fra scene til skærm er hovedsagligt seværdig på grund af Sharon Gless’ præstation som den gnavne, skarptungede Hannah. Men i flere andre sammenhænge kniber det for denne retrospektive tåreperser at holde kvalitetsniveauet. Forvent ikke en oplevelse mere banebrydende end en hæderlig tv-film, men sørg alligevel for at have en pakke Kleenex klar.

3 af 5

Læs flere anmeldelser af film om homoseksualitet og alder her

[product id=”7235″]