PROUD! FILMFESTIVAL | LGBTQ-film i Paradis | 30. sep - 7. okt '17

FILMANMELDELSE

23
apr

Poetisk drengebytur i Paris

FILMANMELDELSE: Atomic Age
Originaltitelt: L’Age Atomique
CPH:PIX 2012

Atomic Age er i sin essens en simpel historie om to teenagevenner, som sammen tilbringer en nat i det moderne Paris.

Med fedtet hår og iklædt læderjakker og halsklud drager to rastløse drenge ud i det parisiske natteliv i en rus af cigaretter, vodka og høje forventninger. Her møder de udfordringer typiske for den unge generation: At skulle balancere følelser, alkohol og seksualitet, når nattens muligheder udfolder sig. Dette er svært, når dørmændene er stærkt årvågne, når pigerne ikke er til at imponere, og når bøllerne spiller op til ballade. Drengenes venskab sættes på prøve – og viser sig at indeholde mere end som så.

Héléna Klotz, instruktøren bag Atomic Age, har taget et evigt aktuelt og interessant tema op. Det er virkeligheden for de fleste unge, at der skal findes hoved og hale i kærlighed, sex og druk, og det kan være en stor mundfuld. Filmen rummet mange af ungdommens følelser lige fra higen efter kærlighed og anerkendelse til simpel kedsomhed, rådvildhed, ensomhed og frygt for fremtiden. Processen fra kaos til svag klarhed illustreres i Atomic Age som en rejse fra ung nat til morgendagens frembrud.

Vi befinder os i den mindre charmerende del af Paris, og det er næsten befriende at se denne grimme og upolerede side, som ellers normalt bliver gemt langt væk bag byens romantiske ry i andre film. Fortællingen om ungdomslivet i byens snuskede natteliv bliver kontrastfyldt udtrykt i poetiske vendinger af de to hovedpersoner. Dertil kommer, at humoren er dejligt tør, på grænsen til det tragikomiske.

Det mest bemærkelsesværdigt ved Atomic Age er de stemningsfulde billeder, der både fører dig direkte ind i nattelivets berusende natklubber og også ind i en fordybende atmosfære i skovens ro i måneskær. Herigennem udtrykkes både det snuskede og kiksede i livet som hormonpåvirket teenager, men også det oprigtige og dybtfølte. Dét er noget, der gør filmen værd at se.

Hvad man skal være opmærksom på, når man som dansker tager ind og ser filmen, er, at det kan være en udfordring at forstå, hvad der konkret bliver sagt. Virkelig kikset er brugen af undertekster under CPH PIX, som i Atomic Age er placeret i venstre side i midten af billedet. Tanken om at inddrage underteksterne som en del af filmen på denne måde er utraditionel og god, men flopper fordi teksterne til tider simpelthen er gået ud af billedet og derfor ikke kan læses. I en fransk film er det et stort minus, når en af filmens forcer netop er den poetiske dialog.

Desværre er handlingen i sidste ende en tand for simpel. Det gør også filmens længde bemærkelsesværdigt kort af en spillefilm at være, hvilket er en skam. Det ville pynte med en handling, der tog endnu flere konflikter omkring ungdomstiden op. Atomic Age er langt fra en perfekt fortælling, men det er en fortælling, der giver et indblik i Paris og byens ungdomskultur fra en mere realistisk vinkel. Når du ser bort fra filmens små kiksere og noget simple og korte handling, har du stadig en fin fortælling, som på stilistisk vis fører dig gennem stemningsfuld ungdomsrefleksion – desværre med et resultat, der kan virke halvfærdigt.

3af5_web

[product id=”11107″]