PROUD! FILMFESTIVAL | LGBT-film i Paradis | 1.-8. oktober '16

FILMANMELDELSE

10
feb

På roadtrip med begæret

FILMANMELDELSE: Holiday
Originaltitel: Feriado
Berlinalen 2014

Holiday er den første film fra Ecuador, som officielt er blevet udtaget til Berlinalen. Men på trods af overvejende fine skuespilpræstationer og en nærværende historie om en teenagedrengs vej mod at springe ud som bøsse lider filmen under, at instruktør Diego Araujos introducerer lidt for mange karakterer og små historier, som ikke helt foldes ud.

Filmens historiske kontekst er den bankskandale, der fik økonomiske konsekvenser for en stor del af Ecuadors befolkning tilbage i 1999. Den 16-årige Juan Pablo (Juan Manuel Arregui) er på ferie hos sin rige onkel, som er direktør for en af de banker, der har snydt den fattige del af befolkningen. Onklen taler mest i mobiltelefon, mens mosteren ligger i sengen med migræne, så Juan Pablo er ladt tilbage med sin kusine og to frembrusende fætre, der mobber Juan Pablo ved hver given lejlighed, fordi han er stille og skriver digte i sin lille bog. En aften overværer nevøen at onklen og hans kumpaner fanger en tyveknægt, som de tæsker sønder og sammen, inden de giver ham videre til det korrupte politi. Juan Pablo er rystet og gemmer sig i skoven, hvor han møder tyvens ven, Juano (Diego Andrés Paredes), som er ved at stikke af på sin motorcykel. Juan Pablo tager med, og her begynder hans eventyr; i Ecuadors fattige kvarter i hælene på Juano, som viser ham nye sider af samfundet og vækker et begær hos den stille Juan Pablo.

Filmen tegner et rigtig fint og tilpas komplekst portræt af den stille teenager, som både er en del af den privilegerede overklasse, men samtidig oplever den vold og undertrykkelse, der rammer underklassen. Han er en outsider, både blandt samfundets rige og blandt de fattige, men lykkes alligevel med at forblive tro mod sig selv. Dette fine portræt forstyrres imidlertid af historien om bankskandalen, som aldrig bliver hverken nærværende eller væsentlig for denne anmelder. Måske publikum i Ecuador vil opleve det anderledes, fordi de vil være i stand til at supplere med viden og erfaringer fra det virkelige liv, men for denne anmelder er det udelukkende portrættet af Juan Pablo, der bærer filmen.

Et andet problem er knyttet til filmens mange bifigurer. Oplevelsen af at de forskellige figurer udelukkende dukker op for at nuancere portrættet af Juan Pablo eller for at bygge bankskandale-historien op fjerner nærværet fra fortællingen, fordi der ikke følges op på hverken karaktererne selv eller på de små historier, som de introducerer. Figurerne kommer til at virke som instrumenter, som for eksempel Juan Pablos far, der kun optræder i en enkelt, ultrakort scene for ligesom at illustrere, at Juan Pablo nu er kommet hjem fra sin ferie. Disse brud i nærvær gør at man bliver hevet ud af den ellers fine historie om Juan Pablos spirende seksualitet.

3af5_web