PROUD! FILMFESTIVAL | LGBTQ-film i Paradis | 30. sep - 7. okt '17

FILMANMELDELSE

20
feb

Once, sperm came from men

FILMANMELDELSE:
The Baby Formula


Lesbisk graviditet og vejen dertil er en kæmpe homo-kliché, i og med at emnet er fortolket sønder og sammen i komedier, dramaer, kortfilm, tv-serier og så videre. Med svingende held, der har givet resultater lige fra det hjertevarmende og charmerende til det urealistiske og tåkrummende. Jeg har set det gjort på mange, mange måder, men aldrig som i The Baby Formula. Sjældent har jeg været så positivt overrasket over en lesbisk film.

Filmen er et ”mor og mor”-drama med et lille sci-fi twist. Den tager fat i den teoretiske mulighed for, at to kvinders stamceller kan blive til både æg og sædcelle, så et barn reelt ingen biologisk far har. Og så er der double-up! Filmens velspillede kvindelige hovedpersoner, Athea og Lilith, er nemlig gravide med hinandens børn. Samtidig.

Portrættet af Athea og Liliths parforhold og kemien imellem dem er lige på kornet, og filmens plot er originalt. Og selvom det umiddelbart handler om et videnskabeligt eksperiment med lange fremtidsudsigter, er The Baby Formula i bund og grund en  ilm om kærlighed og dét at skabe en familie sammen. En forbandet god film!

The Baby Formula kan købes her
Læs flere anmeldelser af film om regnbuefamilien her

http://www.youtube.com/watch?v=TUTyqXGSClc