PROUD! FILMFESTIVAL | LGBT-film i Paradis | 1.-8. oktober '16

FILMANMELDELSE

26
nov

Ole Tøpholm: Lesbiske er for grå til MGP

af Dea Daily

Fra artiklen “Denmark, douze point!”
Læs hele artiklen her


Fladpandet pop i overgearet, kitschet indpakning for nogle. En sand lykkeeksplosion af festivitas og årets højdepunkt for andre. Dansk Melodi Grandprix og Eurovision har alle dage delt vandene, men bøsserne er trofaste fans, som ikke kan få for meget vindmaskine, glimmer og teatralsk koreografi.

Lad det være sagt med det samme: Selvfølgelig findes der homoseksuelle mænd, som ikke bryder sig synderligt om den traditionsrige, tilbagevend-ende popkonkurrence. Men mange gør. Rigtigt mange.

»Det er en drengefest. Af homoseksuelle er der op mod 100 procent bøsser, der er ikke ret mange lesbiske. Der er selvfølgelig piger, men det er mest heteroseksuelle piger,« oplyser Ole Tøpholm, DRs MGP-ekspert.

PROUD! har sat det menneskelige Grand Prix-leksikon stævne for at blive klogere på fænomenet. For Dansk Melodi Grand Prix – også kaldet ”Melodunsen” – er en mærkværdig begivenhed, idet den ikke kan eller bør sammenlignes med andre musikevents.

»Hvis man tror, man skal se Grand Prix for at opleve ny og udfordrende musik, så går man galt i byen. Det er én stor fest, selvom ikke alle solisterne synger lige godt – men det er bøsserne ligeglade med,« vurderer Tøpholm.

Fyrene er kommet videre
Når Jørgen de Mylius’ arvtager beskriver kønsfordelingen i den enorme homofanskare, hentyder han primært til de gigantiske før-under-og-efter-fester ude i Europa.

Men hjemme i stuerne og på publikumsrækkerne findes der selvfølgelig også lesbiske fans. Der er dog stor forskel på henholdsvis bøssers og lesbiskes måde at dyrke kitsch-bomben på. Kvinderne dvæler ved fortiden, mens mændene har suttet 80’er-bolschet tyndt og er kommet videre.

»Hvis jeg skal tale for mig selv, og hvad jeg ellers oplever, så er mange af 80’er-klicheerne iblandt bøsser blevet lidt slidte. Der er mere gang i den nyere musik, selvom den er lavet ud fra Grand Prix-skabelonen,« siger eksperten.

Mange kvindelige fans holder i stedet krampagtigt fast i de dejlige damer fra dengang. Kvindeinformationscaféen Café Sappho i Aarhus har således fortsat en papfigur af Birthe Kjær stående. I størrelsesforholdet 1:1, og når hun flosser i kanten, får man produceret en ny. Men nostalgi er fint, og fyrene har bestemt også respekt for historien, påpeger Ole Tøpholm: »Da Birthe Kjær vandt med Vi Maler Byen Rød i 1989, såede hun frøet til det homotræ, der voksede op. På grund af den sang udviklede festen sig. Og det er stadig sjovt at se hende, Trine Dyrholm, Lonnie Devantier og de andre live engang imellem, men der skal mere til nu. Kulturen udvikler sig.«

Læs mere om dét Ole kalder “det lesbiske år”, 15 dages non-stop MGP-fest og meget mere MGP her