PROUD! FILMFESTIVAL | LGBT-film i Paradis | 1.-8. oktober '16

FILMANMELDELSE

31
okt

… og hun levede lykkeligt til sine dages ende

FILMANMELDELSE: Cherry
MIX Copenhagen 2012

Cherryer historien om den gudesmukke 18-årige Angelina (Ashley Hinshaw), der med dagjobbet på et vaskeri, en dybt alkoholiseret mor og en voldelig (med hentydninger til incestiøs) stedfar, ikke har mange grunde til at nyde tilværelsen i Long Beach, Californien. Men synderligt påvirket af realiteterne, virker hun nu ikke. Hun har bedstevennen, Andrew (Dev Patel) ved sin side og han er en støtte, klart, men det er et ulige forhold, da Angelina helt overser vennens længselsfulde blikke mod hendes kirsebærrøde læber. Hendes lidenskab rettes i stedet mod kæresten, Bobby. En aften foreslår han hende at tjene nogle ekstra penge ved at posere semi-nøgen i et photoshoot. Angelina springer til, tjener $500 og da Bobby senere fortryder forslaget, stikker hun sammen med Andrew af til San Francisco.

I San Francisco starter Angelina som servitrice på en stripklub, hvor hun møder Francis, i skikkelse af en usædvanligt døsig og intetsigende James Franco. Francis har droppet drømmen som kunstner til fordel for et liv som coke-sniffende advokat. Fra servitrice til pornobranchen går det stærkt for Angelina, der nu, under navnet Cherry, slår sine folder i et næsten kvalmende sødmefyldt og happy-go-lucky pornefilmstudie. Under sin første filmning møder hun den labre instruktør, Margaret (Heather Graham), der hurtigt ser et stort lys i den unge Cherry.

På den forholdsvis smertefrie rejse ind i pornoens verden kæmper Angelina dog mod fordommene. Fra den nye kæreste, Francis, fra sin mor og ikke mindst bedstevennen, Andrew, som hun finder onanerende til en af hendes film. Samtidig begynder instruktøren Margarets kæreste gennem otte år (Diane Farr) at fatte mistanke til kærestens betagelse af den smukke Angelina.

At lave en film, der sigter mod at nedbryde nogle af de utallige fordomme, der er omkring den udskældte industri og forsøge at fremstille en nuanceret skildring af samme, er et interessant og ikke mindst relevant projekt, men det lykkedes desværre ikke Stephen Elliott i Cherry: et alt for poleret portræt af pornoindustrien, der ikke kan meget mere end at se lækker ud på overfladen, hvormed den kommer til at underbygge én meget væsentlig fordom, af dem den egentligt ville eliminere.

Filmen er unuanceret, uden nogen form for social og samfundsrealistisk stillingstagen, med en hovedperson helt uden kompleksitet og et billede af livet på pornofilmsættet, som kunne ”ud-søde” enhver highschool musical. Det er meget utroværdigt.

Er det nu også er helt tilfældigt, at det er en incestramt pige, barn af en alkoholiseret mor og uden megen kærlighed, der havner i pornoindustrien? Det tvivler jeg på. Men det er ikke en konflikt, der på noget tidspunkt er tilstede i filmen, hvilket helt sikkert også har været hensigten, at man bliver konfronteret med sine egne fordomme – og cadeau for det, men hvorfor så have den del med?

Men Cherry er smuk og lækker – visuelt – på alle måder, og den dybde der trods alt er i filmen, ligger i cinematografien. Velspillet er den også i momenter, specielt hos moderen og Angelinas to roommates, hvis blomstrende forhold i San Franciscos frigjorte natteliv gemmer på noget meget interessant, men som forbliver uforløst. Og ironisk nok, så er det faktisk en meget passende betegnelse for filmen som helhed.

3 af 5