PROUD! FILMFESTIVAL | LGBTQ-film i Paradis | 30. sep - 7. okt '17

FILMANMELDELSE

10
jun

Nordens lesbiske Anna Pihl

BOGANMELDELSE:
Anne Holt – Salige er de søm tørster

Hanne Wilhelmsen er politidame. Kriminalassistent rettere sagt, og den slags kriminalassistent, der lugter langt væk af forfremmelsespotentiale. Hanne er nemlig branddygtig og springer altid ud af sengen, når centralen ringer midt om natten med et nyt, mystisk mord.

I sengen ligger også Cecilie. De to har dannet par i en årrække, men det er i denne bog – den anden i en serie på otte – fortsat en velbevaret hemmelighed.

Anne Holts føljeton om den gæve, men på visse punkter forkrampede, Wilhelmsen, havde sin storhedstid i udgivelsesårtiet: 90’erne. Der er sket meget i krimigenren siden da, og set med nutidens øjne er denne bog en kende fesen. Salige er de som tørster har bestemt heller ikke vundet point i oversættelsen fra norsk til dansk, som efterlader et fladt og ensformigt sprog.

Du skal ikke læse denne bog, fordi du vil stimuleres af en velkringlet krimi med stort overskud og grundvoldsrystende overraskelser. Men du bør måske læse den fordi, den repræsenterer en af populærkulturens første lesbiske hovedpersoner i Skandinavien.

Salige er de som tørster er fra før verden gik af lave, før folk rendte og sprang ud og Prides og homosnav var hverdag. Som læser i 2012 kan man godt blive irriteret på Hanne Wilhelmsen undervejs fordi, hun for helvede ikke bare springer ud. Dette er nemlig bogen, hvor vi finder ud af, at hendes mestendels søde mandlige kolleger har deres formodninger om hendes seksuelle observans, og alligevel står hun i stampe. Men hun har sine grunde, og det faktum i samspil med kontante og fortsat holdbare mordmysterier kvalificerer trods alt serien til værdig ferielæsning.

3 af 5