PROUD! FILMFESTIVAL | LGBTQ-film i Paradis | 30. sep - 7. okt '17

FILMANMELDELSE

27
sep

Non-stop homokys ved Brandenburger Tor

Et ungt lesbisk par kysser lidenskabeligt og vådt i en tom togvogn i en undergrundsbane. Pludselig slipper den ene forsigtigt sin kæreste og kigger opmærksomt hen mod togdøren. En ældre dame kommer ind, kaster et blik på de to og sætter sig i toget. Det lesbiske par ser igen på hinanden, smiler og kysser videre.

Disse billeder og lignende af både unge og gamle bøsse- og lebbepar finder man i udkanten af Tiergarten på en skærm, der kan ses gennem to huller i en stor, skæv betonklods. Få hundrede meter fra Brandenburger Tor udgør den mindesmærket for de homoseksuelle ofre under nazismen. Værket er skabt af den dansk-norske homo-kunstner-duo Elmgreen og Dragset og er et resultat af mange års kamp mod ignorering og stilhed omkring de nazistiske forfølgelser af homoseksuelle.

Forfølgelserne tog for alvor fart i 1935, da den såkaldte §175, der i lang tid havde kriminaliseret »unaturlig utugt« som for eksempel analsex, blev skærpet, så politiet nu kunne fængsle folk for blot et mistænkeligt blik, en tilnærmelse – eller et kys. Cirka 50.000 homoseksuelle blev fængslet under paragraffen og 5.000-15.000 blev sendt i koncentrationslejr. 60 procent af dem kom aldrig ud igen.

Så kæresten blive kastet for køterne
Én af de overlevende homoseksuelle kz-fanger, franskmanden Pierre Seel, berettede i sine erindringer om, hvordan han og andre homoseksuelle blev gennemtæsket af politiet og fik revet fingernegle af. Volden var grotesk, og da det ikke var nok at knæle på en trælineal, blev de arresterede voldtaget med den. I kz-lejren fortsatte overgrebene og kulminerede med, at Pierre og hundredevis af andre fanger en dag blev kaldt til samling på pladsen. Hastigt dannede de den firkantede formation, SSerne altid befalede.

Læs resten af historien og baggrunden for mindesmærket i resten af artiklen her