PROUD! FILMFESTIVAL | LGBT-film i Paradis | 1.-8. oktober '16

FILMANMELDELSE

21
nov

Nej, 15-årige bør ikke have ret til kønsskifteoperation!

KRONIK: Enhedslisten har barslet med en ny idé: I deres (i og for sig sympatiske) trang til at vise, at de kæmper for alle undertryktes rettigheder, kræver de nu, at personer helt ned til 15 år skal have ret til at få foretaget en kønsskifteoperation.

Det er da både fint og godt, at der findes politikere, der kærer sig om mindretallenes og de ringeagtedes rettigheder. Men derfor har man nu alligevel lov til at tænke sig særdeles grundigt om, inden man svinger sig op på barrikaderne og kræver retten til alt mellem himmel og jord i sin iver efter at vise, at man er på de undertryktes side. Man kunne for eksempel overveje, om man med sine krav ikke risikerer at gøre mere skade end gavn for de mennesker, man hævder at ville hjælpe.

Nu skal jeg sikkert vare mig for at gøre mig alt for klog på transseksualitet, al den stund at jeg aldrig selv har haft trangen til at skifte køn. Nogle vil hævde at jeg, som selv er bøsse, burde stille mig med op på barrikaderne og støtte op om de transseksuelles krav. Men fordi man selv tilhører et mindretal, er det jo ikke ensbetydende med, at man nødvendigvis forstår eller deler interesser med alle andre mindretal; heller ikke selv om begge typer falder ind under det, man kalder seksuelle mindretal.

Når jeg protesterer mod ELs forslag, er det fordi en kønsskifteoperation i mine øjne absolut bør være den allersidste udvej, fordi det er så voldsomt et indgreb, som det er. Og fordi når det først er foretaget, er der ikke nogen vej tilbage. Er man virkelig klar til at tage en så vidtrækkende beslutning i en alder af 15 år – midt i puberteten, hvor vi alle ved, at forvirringen raser rundt i kroppen og sindet? Jeg tror det ikke.

For mig at se ville det være meget mere på sin plads at hjælpe det unge, kønsforvirrede menneske til at forstå og acceptere, at der er mange forskellige måder at være både mand og kvinde på end i de gængse køns-stereotyper. Jeg har svært ved at se andet, end at når en menneske bilder sig selv ind, at han eller hun ville blive lykkelig/mindre ulykkelig, hvis vedkommende skiftede køn, så bærer vedkommende meget ofte rundt på en urealistisk og romantiseret illusion, som vi ville gøre vedkommende en større tjeneste ved at aflive end vi gør ved at løbe med på illusionen. Beklager min politiske ukorrekthed, men jeg tror ikke på, at man bliver til et andet køn ved at blive skåret i og efterfølgende blive pumpet med hormoner resten af livet. Man bliver – undskyld udtrykket – til et medicinsk monster.

Jeg er og stærkt overbevist om, at det ville hjælpe dem, vi kalder transseksuelle meget mere, hvis vi hjalp dem til at acceptere deres krop, som den nu engang er og til at acceptere, at det er helt ok at falde udenfor de tradtionelle køns-rammer for, hvordan en såkaldt rigtig mand eller såkaldt rigtig kvinde ser ud, klæder sig og agerer. Hjælper vedkommende til at indse, at han/hun er ok som en, der falder godt og grundigt udenfor normalrammerne i stedet for at køre med på en urealistisk drøm om, at hvis bare jeg bliver opereret, så bliver jeg en rigtig mand/en rigtig kvinde. Fiks mig! Lav mig om! Så bliver jeg nok lykkelig!

Man bliver ikke til en kvinde af at få skåret sin pik af og få plasticpatter og blive pumpet med hormoner. Man bliver en mand med patter og uden pik. Hele ens biologiske system vil resten af ens liv vedblive med at fortælle kroppen, at man er en mand. Vær dog den anderledes mand, som tør klæde sig, som du lyster, lege med din rolle og din identitet. Du er født i den krop, du er født i; få det bedste ud af det og leg så alt det du vil med dit personlige udtryk. Lad være med at bilde dig selv ind, at du først er rigtig, når du er blevet skåret i og fyldt med hormoner! Beklager, jeg tror ikke på projektet.

Men hvis det vitterlig er sandt, at du kun kan blive hel ved at lade dig underkaste så voldsomt et indgreb, som et kønsskifte er, så skal du dæleme være voksen, før du kan træffe så vidtrækkende og skæbnesvanger en beslutning.

Ovenstående afspejler skribentens personlige holdninger og stemmer ikke nødvendigvis overens med PROUD!s værdier.

30 Responses

  1. Enig. En kønsskifteoperation er en noget snørklet vej at gå, og vigtigst af alt er den uigenkaldelig – uanset alder. Men en 15- årig skal da slet ikke have det valg. For teenagere er det ret almindeligt at være utilfreds med og forvirret omkring sig selv på alle områder. Helt unge mennesker kan ikke overskue konsekvensen af en kønsskifte operation.

    Derfor er jeg enig i, at man nærmere gør dem en bjørnetjeneste ved at give dem valget, end man hjælper dem. Så er det langt bedre, som Knud også er inde på, at hjælpe de unge til at acceptere den person de er – så godt det nu lader sig gøre med en teenager. At acceptere kønsskifteoperation kan opfattes som en bekræftelse på, at den unge ikke er god nok som han/hun er. Hvis det valg ikke eksisterer, er han/hun nødt til at slå sig til tåls med tingenes tilstand.

    En kønsskifteoperation kræver modne overvejelser, så nej, det er ikke noget, 15-årige skal have adgang til.

  2. Amanda Nissen

    “Man bliver ikke til en kvinde af at få skåret sin pik af og få plasticpatter og blive pumpet med hormoner. Man bliver en mand med patter og uden pik.”

    Nope. Du tager helt fejl. Personen, du bruger som eksempel, ER en kvinde, uanset kønsorganer. Hun føler sig som en kvinde, men er født med en pik. Så den vil man naturligvis gerne slippe for. Og så skærer man den af. Voila.

    Så simpelt er det. Den er ikke længere. Tænk “Den Grimme Ælling.” Ællingen føler sig grim i forhold til de andre ænder, fordi de er hvide og pæne, men så finder den ud af, at den var en svane.
    Hvis du stadig vil behandle svanen som en ælling derefter, så er det, det går galt.

  3. Tina Roneklint

    Du burde måske lytte til dit eget råd og lade være med at udtale dig om noget du absolut intet ved om. Det hedder ikke transsexuel for det er ikke sexuel relateret. Det hedder transkønnet fordi det netop handler om kønsidentitet.

    Det er direkte usympatisk at kalde andre mennesker for et medicinsk monster. Og det er langt fra alle der får “plasticpatter”.
    Din holdning afspejler en forældet opfattelse af tingene. Du ville gøre dig selv og mange andre en tjeneste ved at sætte dig ind i tingene inden du udtaler dig.

    “Man bliver ikke til en kvinde af at få skåret sin pik af og få plasticpatter og blive pumpet med hormoner. Man bliver en mand med patter og uden pik.”
    Korrekt, men hvis man er født som kvinde men desværre har fået en pik så er det eneste rigtige at fjerne den.

    Man behøver ikke være enige med andre mindretal eller støtte dem men man kan da i det mindste have respekt nok til ikke at udtale sig uden omtanke.

    Dine ellers udemærkede pointer drukner i resten og bliver ikke taget alvorligt fordi det er tydeligt du ikke har sat dig ind i emnet og det er ærgeligt. For det er netop en god og saglig debat der er brug for.

    Bare fordi kønsskifte ikke nødvendigvis er det rigtige for en forvirret teenager betyder det ikke at man ikke skal tage dem alvorligt. De skal naturligvis støttes og hjælpes.
    Du sår tvivl om hvor vidt folk ved hvad de selv er. Men jeg tvivler på du gider svare på om du nu er sikker på du rent faktisk er bøsse eller mand i det hele taget?

    1. Knud Heickendorff

      Jeg synes bestemt, at teenageren, som er i tvivl om sin kønsidentitet skal have hjælp og rådgivning tidligt. Men jeg tillader mig at sætte et stort spørgsmålstegn ved, om man hjælper dem ved at støtte deres ønske om operation. I hvert fald ikke i alle tilfælde.
      Og jeg synes, der er himmelvid forskel på at erkende, at man er til sit eget køn – eller til det modsatte for den sags skyld – det er dog en beslutning, der kan gøres om. Det kan en kønsskifteoperation ikke, og derfor synes jeg, der er al mulig grund til at tøve og prøve andre veje.

  4. Malene Lang Hansen

    Hej Du.

    Tak for din lyst og interesse til at hjælpe os transkønnede. Jeg må dog indrømme, at din hjælp er ligesom at tisse i bukserne, det varmer i starten, men så bliver det hurtigt koldt og så vil man gerne af med de bukser man tissede i. Og sådan tror jeg de fleste transkønnede har det. Som du selv skriver: “Nu skal jeg sikkert vare mig for at gøre mig alt for klog på transseksualitet, al den stund at jeg aldrig selv har haft trangen til at skifte køn.” Og så er det måske en god ide at lytte på de mennesker der reelt har behov for hjælpen fremfor at gøre sig klog på noget man ikke ved noget om eller har givet sig til tid til at sætte sig ind i. Jeg tror behovet for at skifte køn for de fleste transkønnede handler om at blive det menneske vi føler os som – ikke så meget om det er mand eller kvinde – men at være den person vi føler indvendigt – og det er for de fleste så det modsatte køn af deres biologiske. Jeg har det personligt sådan, at det vigtigste for er at være det køn, jeg føler og udtrykker og ikke så meget hvad min biologiske krop fortæller mig – det er det menneske jeg er. Og så mener jeg det er naivt og dumt at mene, at jeg blot kunne have fortsat med at leve som mand. Det er i mine øjne ikke hjælp.

  5. Når man selv ikke i bogstaveligste forstand står med problematikken helt tæt på, kan det utvivlsom være svært at forstå hvordan det opleves at være transkønnet. Lige som der sikkert findes en del heteroseksuelle som ikke rigtigt forstår homoseksuelle. Det er ret så menneskeligt ikke at kunne forstå dem, der ikke er som en selv. Men det spændende er, at begynder man at sætte sig i de andres sted, prøver man at sætte sig ind i deres situation, så kan man med tiden blive ganske meget klogere. Klogere både på de andre og på sig selv.

    Jeg er ikke transkønnet, i hvert fald ikke i den betydning at jeg føler, at jeg er født i en forkert krop. For mig er kroppe nemlig ikke rigtige eller forkerte. De er der – og vi tolker dem så. Jeg føler ikke, at jeg er en mand. Jeg føler sådan set heller ikke, at jeg er en kvinde. Faktisk ved jeg ikke rigtigt hvordan køn føles. Jeg ved hvordan det føles at være mig. Og det er så det. Jeg blev kaldt en pige ved fødslen, er opdraget til at være en kvinde, og det kan jeg godt leve med, så længe jeg kan leve, klæde mig og generelt gøre som jeg vil med behørig hensyntagen til andre. Det kan jeg, og en hel del andre, så lige præcist ikke altid, og det er det, jeg som feminist synes, at man skal gøre noget ved.

    Hvad jeg har lært af nu i en del år at have beskæftiget mig med transproblematikker er bl.a., at der findes en del transpersoner, som simpelthen ikke trives med deres krop, og som ikke kan tales ud af denne problematik. Faktisk synes transkønnethed at være lige så svært at ”helbrede” som homoseksualitet. I en bedre verden end vores kunne man helt sikkert have identiteten ”mand”, ”kvinde” eller noget tredje uanset hvilken krop man havde. Så kunne enhver leve som det passede dem bedst. Andre kulturer har kunnet håndtere det! Men sådan ser det bare ikke ud i dag her hos os. I en perfekt verden ville kønnet på ens partner også være ligegyldig og så ville man ikke have brug for identiteter som ”homoseksuel”, ”biseksuel” eller ”heteroseksuel”, men sådan ser verden bare ikke ud i dag.

    Kønsteoretiske drømme om en bedre verden kan ikke her og nu løse det mareridt som mange transpersoner må kæmpe med. De har brug for støtte til at blive anerkendt som det køn de føler sig som, både i social og juridisk forstand. Og nogle af dem har også brug for hormoner og operationer. Sommetider har de også brug for dem når de kun er 15. Den bedste vej frem er at tilbyde transkønnede børn hormonblokkere, så puberteten udskydes mens de får tid til at tænke over tingene. Hermed kan en del evt. senere operationer også undgås. Dernæst kan man gå over til at ordinere kønshormoner. Og til sidst kan operationer komme på tale. Hermed sikrer man sig at den unge har god tid til at tænke sig om og til at vurdere konkret og opleve, om kropslige forandringer er den rette vej frem for ham eller hende.

  6. Knud Heickendorff

    Hvordan føler man, når man føler sig som kvinde? Hvordan føler man, når man føler sig som mand? Hvad ER en “rigtig” kvinde eller en “rigtig” mand? Løber vi ikke netop med på nogle traditionelle, kulturbestemte og på mange måder forstokkede normer, hvis vi virkelig går med på tanken om, at man føler sådan og sådan, når man er af et givet køn?
    Ja, jeg ved godt udtrykket “medicinsk monster” er trukker meget skarpt op. Men jeg synes, det er en skam, hvis man virkelig synes det er nødvendigt at lade sig pumpe livsvarigt med hormoner og synes, man skal opereres om for at være sig selv. Min vigtigste pointe er, at det skal være tilladt for en mand at hoppe i kjole, opføre sig såkaldt feminint, hvis han har lyst – at det skal være tilladt for en kvinde at hugge brænde, spille fodbold, gå i såkaldt herretøj og være korthåret, hvis det er sådan hun føler sig bedst tilpas. At det ikke burde være nødvendigt at lade sig operere for at leve sig selv ud. For der ER jo voldsomme indgreb, vi taler om.

    1. Tune Holstein

      Kære Knud.

      Du skriver at “hvis vi hjalp dem til at acceptere deres krop”, ville vi hjælpe dem meget mere. Og så kalder du kønskorrigerede transkønnede for medicinske monstre. Tror du så at transkønnede får det bedre med deres krop af at blive kaldt monstre?

      Den frihed du har, i kraft at føle dig som en mand og have en pik, den tværer du ud i ansigtet på andre mennesker, der gruppemæssigt befinder sig i en langt dårligere position end dig og de andre bøsser og du bidrager til den stigmatisering, som gør livet så svært udholdeligt for disse mennesker. Det er uretfærdigt af dig. Det svarer til at du som bøsse blev bedt om at leve som heteroseksuel fordi at sådan gør man jo altså bare.

      Og du spørger du i dit svar til Malene: “Løber vi ikke netop med på nogle traditionelle, kulturbestemte og på mange måder forstokkede normer, hvis vi virkelig går med på tanken om, at man føler sådan og sådan, når man er af et givet køn?” Jo det gør vi og det er faktisk en rigtig god løsning for nogle mennesker, som ellers ville leve et rigtigt svært liv.

      Hvorfor SKAL man have det godt med sig selv? Hvorfor må man ikke FÅ det godt med sig selv?

  7. Martin S-Pedersen

    Kære Knud.

    Som jeg læser både dit indlæg og dit svar til kommentarerne, så er din viden om køn ikke særlig stor. Du taler om kønsstereotyper og kønsudtryk (eller udtrykt køn), når det i virkeligheden handler om kønsidentitet. Sæt dig venligst mere ind i sagerne før du sætter dig ved tasterne. At uddanne sig er ingen skam.

    Derudover bør du undlade at presse dine egne forestillinger ned over andre – at du synes, at indgrebene er voldsomme er dit syn på det, men det betyder ikke, at det føles sådan og opfattes sådan af de transkønnede selv.

  8. Tina Roneklint

    Jeg tror det er noget vi der ikke er transkønnede ikke kan sætte os ind i.
    Men jeg ved at jeg i hvert fald ikke ville være lykkelig hvis jeg havde været den jeg er men i en mands krop. At skulle leve med mit liv med en krop der udtrykte noget andet end det jeg opfattede mig selv.
    Jeg ved ikke hvordan alle andre føler sig som kvinde men jeg ved at jeg er det. Lige som du ved at du er en mand. Det er noget svært at definere men jeg tvivler på du ville være tilfreds i en kvindekrop hvis du ellers var præcis den samme som i dag inden i.
    Der er forskel på om man har lyst til at gradbøje inden for sit biologiske køns rammer eller vitterligt føler sig som et andet køn.

    Det er et dilemma vi ikke kan eller skal sætte os ind men vi skal altså respektere de her mennesker og lytte til dem når de fortæller os hvordan de har det.
    Og hvis de siger de har behov for at leve som et andet køn så er det sådan.
    Præcis som jeg ikke anfægter at du påstår at være bøsse. Det går jeg ud fra du selv ved bedst.

  9. Vivi Jelstrup

    Kære Knud
    De tanker du udtrykker ligner til forveksling dem jeg havde for få år siden – før jeg kendte nogen transkønnede. Jeg forstod ganske enkelt ikke, at det ikke bare handler om kønsroller, og om at vi alle kan få det bedre i et samfund der accepterer os som vi nu en gang ser ud og har lyst til at klæde os og handle.
    Men i dag kender jeg mange transkønnede – og hvor er jeg glad for det! De har bl.a. givet mig en langt videre forståelse af hvad køn egentlig er, og hvordan det påvirker vores tanker og ikke mindst følelser omkring os selv og andre mennesker. Jeg har på den måde – og primært ved personlig kontakt – opdaget hvor utroligt vidt et spekter køn er – og at ens opfattelse af sig selv indvendigt bestemt ikke behøver svare til ens aktuelle krop. Fx har jeg en krop som, da jeg var ung, fik andre til at tro at jeg var en “moder jord”-type som ønskede en redefuld unger, jeg kunne pusle om derhjemme. Det var bare slet ikke MIN drøm!
    Jeg giver Tina helt ret i at hver enkelt har lov at definere sig selv – alle ved bedst selv hvad de føler.

  10. Bjørn Hvidt-Pedersen

    Knud – jeg er meget enig med dig. Og så mener jeg, at der bør være en “lavalder” for kønsskifteoperationer på omkring 24 år, da unge først er kognitivt i stand til at forstå rækkevidden af så radikalt et biologisk indgreb, når de når den alder…

  11. Vivi Jelstrup

    Som det ses har jeg netop givet udtryk for at jeg forstår de tanker man kan have, når man ikke selv kender noget særligt til transkønnethed.
    Det er dog ingen opfordring til at man bare skal fortælle løs om disse tanker, som bygger på manglende kendskab til emnet – men nærmere en opfordring til at søge indsigt og vente med at udtale sig, til man virkelig har forsøgt at sætte sig ind i hvad det drejer sig om.
    Transkønnethed er et kompliceret og mangefacetteret emne, som kun bliver endnu vanskeligere af at “forstå-sig-påere” udtrykker ubegrundede fordomme.

  12. Tony

    Det var da det værste sludder jeg længe har læst og du har tydeligvis ikke sat dig ind i hvordan det er at være transkønnet i Danmark så vel som rundt omkring i verden.

    Jeg ved udemærket at sexualitet og køn ikke er det samme og det skal lige makeres, Men jeg syntes det ignorant du udtaler det som “hvorfor kan i ikke bare acceptere det køn i biologisk er?” omvendt kunne jeg jo spørger dig. “hvorfor er du ikke bare til kvinder?”
    kan du se pointe?

    Det havde sikkert været nemmere at være som alle andre, men der er faktisk en grund til vi skiller os ud, og det skyldes ikke “forvirring af hverken sexualitet eller køn som gør man bliver hverken bøsse eller transkønnet, det er bare sån vi er fordi vi mennesker er forskellige.

    Det skal siges transexuelle/transkønnet Ikke er baseret på kønsroller. transkønnet er et køn mentalt og et andet biologisk men det betyder ikke de nødvendigvis går op i en bestemt kønsrolle.
    En der biologisk er født mand men som psykisk ser sig som kvinde kan altså godt gå i bukser og reperere biler ligesom en vanlig kvinde heller ikke behøver være sterotypt femenin.
    —–
    Til slut vil jeg sige det lidt svært at finde ud af præcis hvad du mener, det lyder som du snakker 1 indgræb men en kønskrife er ikke 1 indgræb, det er en procces der tager tid. og i mange lande kan man godt starte den procces meget tideligt helt ned fra børnestadie og op efter. FX USA, her snakker vi ikke operation men vi snakker fx navnændring og muligheden for at leve som dreng/pige også få homonblockere der udskyder puberteten til en vis alder hvor man kan få manlige/kvindelige homoner bag efter vis personen fortsat identifisere sig som dreng/pige.

    Det er individuelt hvornår en person er klar til alt dette, og hvad procceseen er for folk, det er vigtigt man har snakket det igennem og det går på ens egne promisser, MEN det er også vigtigt at understrege at vis man fratager behandlingsmuligheder for folk som realt er klar til behandling og bare må vente så kan det få psygiske og i værste fald fysiske konsekvenser.
    det med at tvinge folk til en bestemt rolle er også en dårlig ide og grunden til at selvmordsranden for børn og unge er så høj som den er. børn helt ned til 10 år som prøver at begå selvmord fordi forældrene tvinger dem til at være dreng eller pige.

    Jeg beder virkelig Danmark forstå at man ikke bare bør nægte noget uden at tænke over konsekvenserne, for det kan ikke være rigtigt at vi allerede skal gøre tingene mere besværligt og dårliger end det virkeligt er.

    Vis man virkelig bekymre sig om folk og børn bør man lytte, prøve og forstå og ikke bare nægte.

    p.s.
    Det har heletiden været muligt i danmark for unge og børn at få homonblokere, homoner og operation, Det Sker allerede at børn og unge lever som det køn de mentalt og ikke biologisk har og nogle af dem får også behandling af en form. Det har aldrig været fobudt, der har bare været uklarhed fordi viden er minimal og reglerner er forældet.

    1. Knud Heickendorff

      Hvad gør det ved kroppen, når man får hormonblokkere? Hvad er virkninger og bi-virkninger?

  13. Vibe Grevsen

    Knud Heickendorff,

    du skriver i din kronik at unge ikke skal have mulighed for at skifte køn, fordi puberteten er en forvirrende tid, og du går så langt, at du kalder transkønnede unge kønsforvirrede. Jeg ved ikke, om du selv har været udsat for at nogen har stillet spørgsmål ved om du er mand den gang du var i puberteten, men jeg har indimellem oplevet børn og unge stille spørgsmål ved drenges køn fx ved at kalde dem tøsede etc., og uanset at der her har været tale om børn, der var væsentligt yngre end 15 år har jeg observeret ganske afklarede svar omkring hvilket køn den person spørgsmålet blev rettet imod tilhørte. De gange, hvor der har været voksne til stede har disse bakket op om barnets svar som om det var en selvfølgelighed, og jeg kan ikke mindes at voksne nogensinde har stillet spørgsmål til om barnet nu virkelig også var sikker på at han eller hun var det køn barnet sagde. Jeg har derfor svært ved at forholde mig til at det så selvfølgeligt som du skriver skulle være udtryk for kønsforvirring og en omskiftelig tid, når en ung transkønnet står frem, samtidig med at ingen stiller spørgsmål når andre børn i langt yngre alder proklamerer deres køn.

    Du skriver også i din kronik, at en kønsskifteoperation bør være absolut sidste udvej, fordi den ikke kan gøres om. For mig virker det imidlertid mærkeligt at muligheden for at gøre noget om skulle være en målestok for hvor hensigtsmæssigt valget er. Tværtimod synes jeg spørgsmålet bør være, om behandlingen kan forventes at forbedre livet eller den ikke kan. Her kan vi ikke nøjes med holdninger og forestillinger, men må tye til de undersøgelser, der er lavet og spørge dem, der rent faktisk har gennemført behandlingen. Maria Rosé og Caspian Drumm er begge personer, der har gennemført kønskorrigerende behandling i ganske ung alder og begge trives med den. Et hollandsk studie af 70 børn over 12 år, der har modtaget hormonblokkere viste at samtlige deltagere valgte at fortsætte med egentlige kønshormoner da de blev ældre, og endelig fremgår følgende af en udredning af behandlingsforholdene i Sverige:

    “Ett antal uppföljningsstudier har påvisat förbättring av könsdysfori, psy-
    kologisk funktion, psykiatrisk och sexuell hälsa, livskvalitet och arbetsför-
    måga och grad av ånger efter hormonell och kirurgisk könskorrigering med
    mycket få ångerfall (Murad et al 2009, Hembree et al 2009, Johansson,
    Sundbom, Höjerback och Bodlund 2009, Smith et al 2005, De Cuypere et al
    2005, Cohen-Kettenis & Gooren 1999, Eldh et al 1997). I en nyligen
    genomförd studie på 42 av totalt 60 personer som accepterats för könkorri-
    gering i Lund och Umeå sågs en global förbättring hos flertalet och ingen
    som ångrade sig efter minst 5 år uppföljning (Johansson, Sundbom, Höjer-
    back och Bodlund 2009).”

    Når vi ser på litteraturen omkring transkønnede er det altså svært at få øje på de scenarier du tegner i din kronik.

    1. Kære Alexander

      Man kan finde kronikken provokerende, men vi mener, at Knuds indlæg har startet en yderst relevant og god debat med udvidede horisonter til følge.

      Vi er stolte over den konstruktive og forholdsvis respektfulde måde, argumenter er fremført på her i kommentarsporet, mange tak for det allesammen.

      Mvh,
      Tine fra PROUD!

  14. Alexander Söderlind

    Kan folk som ikke aner noget om transkønnede venligst lade være at udtale sig? Tak. Caspians, min og andre trans-mænds bryst-operationer er IKKE kosmetiske. De er nødvendige – punktum. Desuden er hormon-tilførsel nødvendig for at komme i puberteten som det køn man ønsker at være. Hvorfor skulle transpersoner vente til de er 18 år med at komme i puberteten? Det ønsker ingen andre mennesker.
    Hvorfor er der i øvrig så megen snak om, at transpersoner evt. skulle fortryde sit kønsskifte og at det derved er nødvendigt at kunne “komme tilbage” til det køn man var før?? Jeg kender personligt over 300 trans-personer verden over og ikke en ENESTE har fortrudt sit kønsskifte. Sexologisk klinik, Sundhedsstyrelsen, Retslægerådet og ret meget af verden burde overhovedet ikke være involveret i transpersoners ve og vel.

  15. Tony

    Homonblockere sætter puberteten på pause. Det kan bruges af helt unge fx 13 år. Vis et barn udviser at ha problemmer med sit biologiske køn kan man når puberteten indtryder give personen de her blockers som så sætter det hele på standby.
    Det vil gøre at biologiske drenge ikke får skæg og ekstra hårdvækst og biologiske piger slipper for menstrution og at få udviklet bryster.

    Det kan ha sine fordele fordi

    1; at rigtigt mange transkønnet bliver meget deprimeret over udviklingen i puberteten som ikke er overens med hvad de ønsker

    2; at du kan få en pause og ikke behøver træffe nogle drastiske beslutninger lige her og nu men kan vente vis det nødvendigt.

    3; det kan spare transkønnet for operationer, hårdfjernings behandinger osv som mange transkønnet slidder med fordi de ikke har fået behandling før deres pubertet. chancen for at de vil ligne mere deres overens køn er også større vis de ikke har fået dem dannet og de vil der med kunne begå sig lidt nemmere i samfundet.

    4; så kan de senere begynde homonbehandling med testroron eller østrogen og få samme pubertet som andre.
    —–
    Vis man stopper behandlingen af homonblockere vil puberteten indtræde derfra.

    Nu har jeg aldrig selv taget homonblocker og der jo altid bivirkniger uanset hvilken slags medicin du tar, om det så er hovedpinepiller eller homonblocker. Den eneste bivirkning jeg har hørt ved homonblocker man skal være stærk opmærksom på er at når man har begyndt på homonblocker så standser man puberteten og dermed kan man også standse væsten af ens højde. Så derfor er det bedst at lade børn gå lidt i puberteten nok til at de vokser men uden de udvikler for tydelige kønstræk og man skal så finde ud af hvornår det er.

    (intresandt)
    http://www.youtube.com/watch?v=b8aiO8ON3Tk
    http://www.youtube.com/watch?feature=endscreen&v=LazMKLxePss&NR=1

  16. Ninna Fedder Jensen

    Knud, jeg kan simpelthen ikke komme på anden kommentar end denne;

    Nej, 15 årige bør ikke have sex eller samvær med deres eget køn.

    Fordi debatten er meget ens, og meget reel. Kampen der stod dengang med homoseksualitet var ligeså præget af borgere, politikere, læger og andre der skulle diktere hvilken form for seksuel og partnerlig samværd der var korrekt. Kampen blev vundet af de homoseksuelle.

    Konceptet at du, hvem end du er, i det hele taget giver dig selv det privilegie at definere hvordan opførsel skal være for andre, viser kun at du er en antagonistisk magtudøver i en privilegeret position imod en undertrykt minoritet. Det er også et udtryk for de udfordringer vi står overfor i kampen – og det må man så bare tage med.

    1. Knud Heickendorff

      Knud Heickendorff siger: 23. november 2012 kl. 08:47 Hej allesammen!
      Efter en urolig nat har mine parader sænket sig, og jeg må komme med en svær erkendelse:
      Min til tider infantile trang til at give den som fandenivoldsk enfant terrible har denne gang bragt mig ud på meget tynd is. Ja, jeg har udtalt mig om noget, jeg ikke vidste ret meget om. Og jeg har trampet grundigt på mine medmennesker.
      Undskyld!
      Tak for alle jeres indlæg. Tak for, at I har nuanceret min viden.
      Ja, man skal tænke sig ordentligt om, før man farer i tasterne. Det glippede sgu for mig denne gang, og jeg fik
      mig på linje med folk, hvis snæversyn , jeg ellers foragter.
      Beklager!
      Kærlig hilsen Knud.

  17. Knud Heickendorff

    Hej allesammen!
    Efter en urolig nat har mine parader sænket sig, og jeg må komme med en svær erkendelse:
    Min til tider infantile trang til at give den som fandenivoldsk enfant terrible har denne gang bragt mig ud på meget tynd is. Ja, jeg har udtalt mig om noget, jeg ikke vidste ret meget om. Og jeg har trampet grundigt på mine medmennesker.
    Undskyld!
    Tak for alle jeres indlæg. Tak for, at I har nuanceret min viden.
    Ja, man skal tænke sig ordentligt om, før man farer i tasterne. Det glippede sgu for mig denne gang, og jeg fik
    mig på linje med folk, hvis snæversyn , jeg ellers foragter.
    Beklager!
    Kærlig hilsen Knud.

  18. Tina Roneklint

    Det er god stil! Alle kan handle overilet men det kræver meget at indrømme det.
    Tak for det og for at lytte.

  19. Kære Knud og I andre

    Kronikken har bragt sind i kog, men vi vil gerne takke jer for den konstruktive og forholdsvis respektfulde måde, I har debatteret på. I har alle delt af jeres viden og erfaringer, og det har helt sikkert givet mange et mere nuanceret billede af transpersoners livsvalg. Information er vejen frem – tusind tak 🙂

    Mvh,
    Tine fra PROUD!

  20. Johnnie

    Nu er det oprindelige indlæg jo blevet trukket delvist tilbage af forfatteren selv – så der er ikek grund til fra min side, at puste mere til den ild.
    Men vil dog alligevel ytre lidt.
    At tillade unge på 15 en kønsskifte-operation er galskab!
    Og det har intet med kønsidentitet eller lignende at gøre, men simpelthen fordi der er en vis fornuft i at bruge en del psykologisk støtte – for at finde ud af, om det reelt er en sådan operation der er løsningen, på den pågældendes “ønske”.
    Vi ser jo til stadighed at der går kønsskifte-opererede rundt, som har fortrudt det valg! Og enkelte vælger så at få endnu en operation – tilbage til det oprindelige køn. Med de kvaler dét så giver! Og det er jo ikke noget “lille” indgreb – så man skal virkelig være sikker, før man vælger at gå under kniven.
    Jeg støtter fuldt ud at de som oprigtigt og velovervejet ønsker at skifte køn, får muligheden og støtten dertil. Men ikke uden en tilbundsgående psykologisk undersøgelse først! Og det må så tage de år det tager!

  21. Da skrigeskinken fik transkønnet høvl

    Hvis nogen skulle være i tvivl: Skrigeskinken er i dette tilfælde mig selv. Jeg er et af de mennesker, som ret tit har særdeles svært ved at holde min kæft. Nogen gange sker det på et kvalificeret grundlag; andre gange må jeg vist erkende, at galden løber af med mig uden, at jeg har det fornødne kvalificered…e grundlag at ytre mig på.
    Det sidste skete her forleden, da jeg i min debativer fik rodet mig ud i nogle betragtninger omkring, hvornår transkønnede må skifte køn. Ud fra min manglende viden på området fik jeg ikke alene blandet nogle vel i og for sig velmente betragtninger om, hvad det vil sige at være mand eller kvinde – en stillen spørgsmålstegn ved vores traditionelle kønsbegreber – sammen med min slet skjulte og ret krasse fordomme omkring transkønnede.
    Redaktionen på Proud, som gjorde det klart, at de var uenige med mig, spurgte om jeg var klar til at tage de hug, mit indlæg ville medføre. Og ork, ja – det var jeg da. Det var jo mig, der havde fundet de vises sten, mente jeg, og jeg forventede nogle skingre og hysteriske svar, som kunne bekræfte mine fordomme.
    Og hvad skete der så? Jo, der kom masser af svar. Masser af hug. Men, men, men… Det er godt nok træls at skulle indrømme det: Svarene var hverken skingre eller hysteriske. De var vrede, ja – men de var, må jeg erkende – langt overvejende velfunderede, kloge og på et helt andet niveau, end jeg havde forestillet mig. Jeg holdt stand – eller prøvede – nogen tid, for det er jo svært at indrømme, at modparten har bedre argumenter end en selv. Hvor tit har jeg ikke siddet og overværet en debat på TV og ærgret mig over, at de diskuterende parter rent faktisk ikke lytter til hinanden, men holder stædigt holder fast på sit? Hvor tit har jeg ikke tænkt, at hvor ville det være forfriskende, hvis man pludselig hørte en politiker midt i en debat sige til en modstander: “Det er der da vist noget om, det du siger der”? Det spørgsmål blev jeg sgu tilsidst nødt til at stille mig selv. Blev nødt til modvilligt at sænke paraderne og tilstå: Fuck, de ved sgu, hvad de snakker om, og det var mig, der var ude, hvor jeg ikke kunne bunde!
    Da jeg som ung kom meget på Københavns bøssebarer, slog det mig tit, hvor giftig tonen mellem os bøsser kunne være. Spekulerede på, om det var alt det møg, vi tit måtte høre udefra, som vi kastede videre i hovedet på hinanden, og der syntes jeg, var møg-ærgerligt. Og når jeg engang imellem ser et program som “Dagens Mand – med bøsser”, så ærgrer det mig, at man netop har castet et panel af de mest giftige homoer til at stå og være bitchede mod hinanden. Øv! Og hvad gør jeg så selv, når det kommer til stykket? Parrer min skrivekløe med den samme giftighed. Øv! Som en skrev til mig i debatten, så har man sgu lov til at tænke sig om, inden man sætter sig til tangenterne. Og ja, det har man – også selvom man åbenbart selv – i hvertfald noget af tiden – er en af de der giftige homoer. Det vil jeg forsøge at skrive mig bag øret.
    Tusind tak for de konstuktive og velargumenterede hug til jer, der gav mig tørt på. Om jeg nogensinde virkelig kommer til at forstå transkønnethed, ved jeg ikke. Men jeg har i hvert fald fået nogle flere nuancer sat på min undren. Og forhåbentlig lært lidt om – i hvert fald at forsøge – at vare min beskidte skrive-kæft en gang imellem.
    Kærlig hilsen
    Knud Heickendorff.

  22. Andy

    Tror du er den der har misforstået noget – det handler ikke om at man vil passe ind i en (modsat) stereotyp når man vil skifte køn. Det handler om at ens krop føles forkert, uanset hvilket tøj man har på, hvilket hår man har, hvilket job man har, hvilke venner man har etc. Det er helt simpelt: ens krop ser ikke ud som ens hjerne forventer den burde. Og NEJ det handler ikke om at man ikke synes man er lækker nok eller noget andet! Hvis man fx er ftm (kvinde til mand), som er det jeg ved noget om, kan ens hjerne slet ikke forstå at man fx har bryster, det føles som aliens på ens krop, eller man kan ikke forstå at ens stemme er så lys eller at man ikke får skæg. Selvfølgelig kan man forstå det med sin fornuft, men man kan ikke forstå det rigtigt, inden i.
    Da jeg skiftede køn var det ikke fordi jeg ikke synes jeg var lækker som kvinde, eller ville passe ind i en romantisk stereotyp forestilling om hvordan en mand er, kønsskiftet var noget jeg var nødt til at gøre for at undgå selvmord. Helt enkelt. Jeg var ikke mig selv før, det er jeg nu. Jeg kan simpelthen ikke forstå at folk der altid har haft en krop og en kønsidentitet der stemmer overens, kan finde på at udtale sig om det. Man aner jo ikke på nogen måde hvad man taler om! Uden at putte transkønnethed i boks med sygdomme, så kunne man da aldrig drømme om at udtale sig om hvordan det er at mangle en arm eller være blind, hvis man ikke selv har prøvet det! Der er man da bevidst om at det ikke er noget man forstår sig på! Verden ville være et bedre sted hvis folk ikke konstant skulle gøre sig kloge på ting de ikke aner noget om – der ville i hvert fald være færre der skulle føle sig undervurderet og reduceret til bare at have dårlig selvtillid eller være uintelligent, sådan som du får folk til at føle men det her indlæg.