PROUD! FILMFESTIVAL | LGBTQ-film i Paradis | 30. sep - 7. okt '17

FILMANMELDELSE

11
feb

Når normerne skal stormes

LGBT Danmarks Ungdom har sammen med andre gode kræfter udviklet et nyt undervisningsinitiativ med titlen “Normstormerne”, hvis mål er at skabe “mindre fobi og modarbejde hadforbrydelser”. I første omgang er der tale om ti unge personer med LGBT-baggrund, “uddannet i at arbejde med en normkritisk LGBT-undervisning”, der to og to skal tage ud på skolerne og undervise eleverne. Håbet er, at man på denne måde kan opnå en “holdningsændring” hos de unge. Og at der er brug herfor begrundes tydeligvis med henvisning til Levevilkårsundersøgelsen, der jo ofte påstås at bevise, at LGBT-personer generelt vantrives her i landet.

Og det er jo i sig selv smukt og godt – hvad jeg bare ikke kan lade være med at tænke på er, om disse unge normstormere er sig bevidst, at de selv er med til at etablere en norm. En norm er jo grundlæggende set en implicit eller eksplicit regel for hvordan man bør tænke, tale og opføre sig. Normer er en måde hvorpå et samfund sikrer sig at det kan fungere, samtidigt med at normerne afspejler samfundets idealer for hvordan man bør være – og hvordan man ikke bør være. At mene, at det er forkert at leve som homoseksuel, biseksuel eller transperson er således ganske rigtigt en norm – at mene, at det er forkert, at mene, at det er forkert at leve som homoseksuel, biseksuel eller transperson er imidlertid også en norm. Sidstnævnte norm er selvfølgelig unægtelig rarere ud fra et LGBT-perspektiv, men en norm er det altså ikke desto mindre.

Samfundets magthavere har lige siden indførselen af den obligatorisk skolegang være engageret i at sikre sig, at skolen indprentede børn og unge samfundets normer. En gang var det sådanne normer som flittighed, disciplin og fædrelandskærlighed, i dag er det så demokrati, rummelighed og f.eks. LGBT-inklusion. Skolen er stedet, hvor samfundets normer målrettet skal lægges ind i den enkeltes sind, så hans eller hendes adfærd kommer til at blive sådan som samfundet vil have det. Undervisningen skal altså skabe mønsterborgere, der fuldt ud har internaliseret samfundets normer.
Ikke, at jeg har noget i mod at børn og unge lærer at værdsætte demokrati og  LGBT-personer – det er jo nyttigt for den demokratiske styreform hhv. for os, ligesom flittighed og en vis grad af (selv)disciplin såmænd heller ikke er så ringe endda. Men der er altså tale om en social ingeniørkunst, hvor skolen skal bortoperere bestemte holdninger og handlinger hos børn og unge og erstatte dem med andre.

Hvad vi kan se i dag er at homoseksuelle ikke længere entydigt er en marginaliseret gruppe i samfundet. Dem der i det offentlige rum udtaler sig negativt om homoseksuelle må regne med at blive mødt med massiv kritik, hvad vi f.eks. også kan se afspejlet i at de fleste homokritiske ytringer i det offentlige rum i dag ledsages med et “jeg har ikke noget imod homoseksuelle”. At have noget imod homoseksuelle sætter nemlig en person udenfor normen. De lovmæssigt sikrede homorettigheder såsom ægteskab, antidiskriminationslovgivningen og hatecrimelovgivningen såvel som dette nye undervisningsinitiativ viser, at LG-delen af LGBT-fællesskabet er blevet integreret i samfundets magtstruktur. Og hurra for det! Hvad vi imidlertid skal passe på med er hele tiden at ville klamre os til en offerrolle, der for bøsser og lesbiskes vedkommende ikke længere er så entydig som den har været, for nu at sige det på den måde.

Og nu, da vi reelt set altså er blevet en del af magten og er med til at forme normen og har fået mulighed for at sikre, at den håndhæves, er det måske også på tide, at vi gør os nogle tanker om hvordan vi undgår, at komme til at misbruge vores magt i forhold til dem, der står udenfor normen. Det bliver med andre ord spændende at se, om vi vil bruge vores nye magt til at gennemtrumfe vores normer vha. retsvæsenet, politiet, medierne og skolelærerne mfl. for at opnå vores mål eller om vi kan findes en vej hvor der også vil være plads til at mene noget andet end os, så længe man ellers holder sig fra vold og mobning?

Ovenstående afspejler skribentens personlige holdninger og stemmer ikke nødvendigvis overens med PROUD!s værdier.

5 Responses

  1. Freja Mannov Olesen

    Jeg tror ikke der er nogen som helst fare for, at vi “med vores nye magt” kommer til “gennemtrumfe” noget som helst, der ikke allerede burde være mainstream for længe siden. Retten til en seksuel og kønsmæssig identitet er netop en rettighed – som skolen har pligt til at beskytte. Men bare fordi vi nu kan gifte os i kirken, og bliver nævnt i undervisningen i folkeskolen, betyder det altså ikke at vi hverken skal hvile på laurbærrene eller undskylde denne nyvundne (og i lang tid kæmpet for) magt. Nogle normer er gavnlige for flertallet – fx at række hånden op inden man taler i klassen – andre er skadelige for minoriteter, fx homonegativitet. Hvis Normstormerne kan være med til at ændre den LGBT-negativitet, der gennemsyrer skolesystemet, er det da kun en god ting. Indtil jeg ser eksempler på LGBT-magtmisbrug, forstår jeg ikke din skepsis?

  2. Karen M. Larsen

    Skolen skal vel sikre alle børn retten til hver deres identitet, være den nu af seksuel, kønsmæssig, religiøs, politisk, national etc. karakter? Det vi skal sikre er efter min mening, at der er plads til alle. Hvis f.eks. muslimske børn og unge får at vide, at de kun kan være en del af det nationale fællesskab, hvis de synes at homosex er helt fint, ja så kan det jo også virke ekskluderende på dem, der forstår islam på den måde, at de ser homosex som forbudt af deres religion. Jeg tror faktisk at det er vigtigt, at vi lærer børn og unge at acceptere og rumme at andre har holdninger og træffer livsvalg som de ikke nødvendigvis er enige i eller behøver at være enige i. Der i består lige præcis udfordringen! At diktere børn og unge hvad de skal tro, mene og føle er for mig grænseoverskridende og lige præcist udtryk for en manglende respekt for forskellighed og kan i øvrigt udløse en modreaktion…
    Jeg synes ikke, at vi skal vente til vi får eksempler på magtmisbrug. Jeg tror nemlig at det er bedst hvis vi kan forebygge sådant : )

  3. Freja Mannov Olesen

    Jeg er helt enig med dig i at folkeskolen selvfølgelig skal sikre alle børn og unges ret til deres identitet – det er noget af det, det gør skolen så pokkers vigtig! At sikring af LGBT-rettigheder approprieres som noget særligt ‘dansk’ (det du benævner det “nationale fællesskab”) er problematisk; det er ikke et særlig ‘dansk’ initiativ, men derimod en universel menneskerettighed, som også er skrevet ind i mange andre nationers lovgivning. Derfor skal homonegativitet aldrig ses som udtryk for noget u-dansk – det er i høj grad noget der også foregår i Danmark (i kultur, lovgivning m.m.).
    Hvis nogle elever (og det behøver ingenlunde have at gøre med deres religion!) mener at homosex er forbudt/forkert, så kan et projekt som Normstormerne netop medvirke til at synliggøre at det kan have voldsomme konsekvenser for de, der bryder med en norm – og at det faktisk ikke er normbrydernes skyld/ansvar, men fællesskabets. Ligesom det er vigtigt at synliggøre, og arbejde med, hvorfor det er problematisk at nogle elever mener at andres religion/hudfarve/funktionsnedsættelse er forbudt/forkert. Det handler ikke om at diktere hvad børn og unge skal mene, men om at lære dem at de selv er en del at nogle systemer og dynamikker som kan skade andre – og lære dem at tage ansvar for det. At sige at det er ok, hvis nogen ikke synes homosex er ok, er simpelthen for nemt – synes du ikke?
    Normstormernes arbejde går ud på at engagere ALLE elever i en kritisk diskussion om, hvilke normer der priviligerer hvem – og hvem der marginaliseres. Det er vigtigt fordi der netop skal være plads til alle, og fordi elever skal lære hvordan de selv er medvirkende til at privilegere og marginalisere hinanden, og hvordan de selv kan være med til at ændre på dette. Det er ikke LGBT-propaganda, det er menneskerettighedspropaganda!

  4. Karen M. Larsen

    At menneskerettigheder er universielle er vel også en vestlig norm – men det er så en lidt anden debat : )

    Jeg er ikke sikker på at den holdning, at homosex er forkert, i sig selv behøver at have voldsomme negative konsekvenser for dem der har det. Behøver den indstilling, at det er forkert at stemme borgerligt eller tro på Gud, at have voldsomme negative konsekvenser for dem, der gør det? Kan man ikke lære børn og unge, at det er ok at være imod zionisme og staten Israel men at det er ikke ok at chikanere jøder? Kan man ikke på samme måde fortælle børn og unge, at vi ikke er ude på at diktere for dem hvad de skal mene om lgbt peroners livsførelse, men at vi kun kan eksistere som samfund hvis vi accepterer, at ikke alle tror, handler og lever som os?

    Mht. privilegier så er min pointe lige præcist, at man ikke længere uden videre kan gå ud fra at i hvert fald homoseksuelle ikke er priviligerede og at dem, der er imod dem, er priviligerede. Den bøsse, der får bank i det københavnske natteliv har måske en række privilegier i kraft af den uddannelse, indtægt og etniske baggrund han har som den, der slår ham ned, måske ikke har. Jeg vil faktisk vove et øje og påstå, at det at ytre sig homofobisk for slet ikke at tale om at udøve homofobisk vold i vores samfund er udpræget lowclass. Dem der gør sådan placerer sig klart udenfor normen. At fortælle f.eks. en ung heteroseksuel mand, der er marginaliseret i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet og måske oven i købet har en såkaldt anden etnisk baggrund, at han er priviligeret i forhold til en hvid middelklasse bøsse er måske ikke den rette vej…? Måske lgbt fobisk vold sommetider faktisk er en reaktion på at gerningsmændene m/k selv føler sig marginalseret?

  5. Tak for at pege på et centralt element i Normstormernes tilgang, nemlig analyse af magt og magtpositioner. Det arbejder vi rigtigt meget med, da normkritik indebærer at man til stadighed forholder sig til (ny) magt og (nye) normativer. Det er bl.a. en væsentlig del af uddannelsen af Normstormerne, at forholde sig til samfundsnormer, magtstrukturer- og positioner i relation til LGBT-aktivisme, samt analysere sin egen position som underviser, LGBT-person og de magtpositioner og privelegier der knytter sig dertil.

    Normstormerne tager afstand fra en offergørende tolerancetilgang til LGBT-arbejde, hvor LGBT-personer tales ind i en problematisk minoritetsposition. Derfor er det primære fokus i undervisningen på normer og hvordan disse påvirker os alle. Eleverne får derved mulighed for at reflektere kritisk over de dominerende normer, som findes i samfundet, i skolen og i klasseværelset, og som kan være med til at udgrænse dem, der ikke passer ind.

    Desuden præsenteres eleverne for et nuanceret syn på kønsidentitet og seksuel orientering, end de ellers typisk vil støde på i undervisningen, som sammen med øvelserne i undervisningen giver mulighed for dannnelsen af en egen holdning og at øve sig i forskellige måder at agere og reagere på i mødet med normativer, som fungerer udgrænsende eller direkte diskriminerende på dem selv eller andre.

    Interesserede kan læse mere her:
    http://www.mitbuf.dk/nyheder/book-en-normstormer
    http://www.sexogsamfund.dk/Default.aspx?ID=26113&Action=1&NewsId=4271&PID=153829

    Mvh
    Kris Vinther
    Projektleder
    Normstormerne