PROUD! FILMFESTIVAL | LGBTQ-film i Paradis | 30. sep - 7. okt '17

FILMANMELDELSE

27
dec

Når ænder tænder

På mange måder giver det god mening, at (grå)ænder har en homoseksuel side: Herrerne er selvforsynende med fjerboaer, og damerne kan mæske sig i dejligt brød – helt gratis.

Men det vil måske komme som et chok for de gamle damer og søde, små børn, der dagligt kyler tonsvis af franskbrød i danske søer, at den glade snadren ikke kun er en tak, men også en skamløs opfordring til et ’rapt’ knald.

Kedelige ænder
Ænder lever sammen i store flokke, indenfor hvilke de danner homo- eller heteroparforhold i vekslende længde – nogle for livet. Ikke ulig visse mennesker holder parrene sig tæt sammen og svømmer, sover og spiser synkront. Sødt og yndigt, når det er ænder; kedsommeligt, når det er mennesker, men det er en anden, betændt snak, som man skal være varsom med at tage op.

Pikante ænder
Af en eller anden årsag er det mest om efteråret, at man kan opleve lesbisk aktivitet i andeflokken. Hvis man er lummer lurer og vil se lebbe-andesex, skal man kigge efter andehoveder, der pumpes op og ned, så næbbet holdes vandret. Det er nemlig en invitation. Når den ene Andersine gør sig flad og strækker halsen frem, er det tid til action med bestigning, nakkefjersnapning og andet pikant.

Læs mere om ændernes homoerotiske tendenser her
[issuu width=420 height=280 embedBackground=%23ffffff pageNumber=43 shareMenuEnabled=false showHtmlLink=false backgroundColor=%23222222 documentId=121009135632-f2434391b4524f089f16056ec4449f45 name=issue9_sex username=proud_dk tag=bisexual unit=px v=2]