PROUD! FILMFESTIVAL | LGBT-film i Paradis | 1.-8. oktober '16

FILMANMELDELSE

17
jul

Lunken, lesbisk mytologigrød

BOGANMELDELSE: Minna B. Winsløw – Marian & Robin
Mellemgaard

Det er meget murren i krogene om den bølge af selvudgivelser, der skyller over os i disse år. Og jeg må indrømme, at jeg tilslutter mig brummekoret. For der er, med ganske få undtagelser, en rigtig god grund, hvis et etableret forlag ikke vil tage din bog ind; der er ingen, der gider at læse den! Desværre er en alt for stor del af de danskforfattede LGBT-bøger selvudgivelser. Eller, som i dette tilfælde, udgivet på forlaget Mellemgaard. Hvilket stort set er det samme. For når de sprøjter udgivelser ud efter devisen: ”Vi kan godt udgive den, men det koster dig altså liiiige …” og bidrager med et stykke redaktionelt arbejde og en korrekturlæsning, der er virker til at været klaret over et par mellemstore sjusser, så spilder de alles tid.

Marian & Robin er i store træk historien om Robin Hood og Marian, blot med det twist, at Robin er er pige. Hendes kønsidentitet holdes af diverse intrigante årsager skjult for omverden. En dag render hun ind i Marian og de to forelsker sig. Derpå følger diverse kampe for konge, frihed og kærlighed i skoven. Fortællingen er forfattet af præsten Minna B. Winsløw, som tidligere har skrevet Det blå trafiklys: Hvad Bibelen virkelig siger om homoseksualitet. Af ungdomsbogens tilhørende hjemmeside (marianogrobin.dk) ses det tydeligt, at Winsløw er en belæst dame, der kender sin sine mytologier, sin bibel og historie. Hun skriver selv: ”Som C.S. Lewis i Narnia fortællingerne har jeg blandet forskellige mytologier, dog stadig med den kristne i centrum.”. Og blandet har hun rigtigtnok; her kommer alt fra feer og nisser til keltiske og græske mytologiske væsener i vælten. Men C.S. Lewis ville nok have vendt sig eftertrykkeligt i sin 50 år gamle grav, hvis han på nogen som helst andre punkter blev stillet til ansvar for sammenligningen. For hvor Lewis mestrede allegoriens eventyrlige kunst til fingerspidserne og kunne få magien til at gnistre mellem siderne, bliver Winsløws fortælling til et usammenhængende sammensurium af to-dimensionelle historiske og mytologiske væsener, der bedriver ting, jeg skal lede længe efter at finde allegorisk eller konkret mening med.

Historien er på en gang både underfortalt og overfortalt. Alting går vanvittigt hurtigt og mens en rejse halvvejs rundt om jorden gøres på to-tre sider, bliver jeg indført i fuldstændigt ligegyldige bekymringer om, hvorvidt feerne bliver mast, hvis Marian kommer til at lægge sig på dem. Karakterernes interpersonelle følelsesliv bliver barberet ned til voldsomt prosaiske beskrivelser, såsom ”Han sagde en hel masse for at trøste hende”, så det er helt umuligt at få samspillet ind under huden som læser. Direkte tale er stort set ikke eksisterende. Hvilket sådan set er udmærket, da Winsløw ikke mestrer den smule, der er. Alt i alt bevirker det, at læseren ikke fatter den fjerneste sympati med bogens hovedpersoner. Også bogens lesbiske tema er blottet for dramatik og bliver på ingen måde foldet følelsesmæssigt ud. Jeg blev kontinuerligt irriteret over, at Robin bliver kaldt ”han”, hver gang han er i herretøj, da der åbenbart ikke (selv efter at have levet hele livet i kvindetøj) er skyggen af problematisk forholden sig til hendes kønsidentitet. Er det queer? Er det trans? Eller er det bare butch? Ingen ved det, men det kunne da have været åbenlyst interessant at få foldet ud.

Fortællingens forløb er overkonstrueret og flyder aldrig naturligt. Det føles nogle gange lidt som at få en laaang historie fortalt af en 8-årig med stort ordforråd; ”Så skete der det og så skete der det og så skete der det.” I historiens sidste tredjedel stikker det helt af (til Palæstina helt konkret) med korstog, engle og dæmoner, hvilket virker fuldstændig afkoblet fra resten af bogen. En redaktør burde have stoppet forfatteren, slået nogle darlings ihjel og presset på for at få foldet interessante elementer ud. Yderligere burde korrekturlæseren have en tur over knæet; det kniber med adverbielt -t, hans/sin og faste vendinger voldtages mens afsnit og tegnsætning flere steder er helt hul i hovedet. Sprogligt forsøger forfatteren sig lidt med en pastiche. Lige bortset fra når hun glemmer det. Hvilket er oftere og oftere jo mere historien skrider frem. Når hun husker det, er det langt fra overbevisende og clasher flere steder så meget med mere nutidig sprogbrug, at man spontant kniber øjnene sammen af læsesmerte.

Marian & Robin ender med at blive en dræbende læseoplevelse, hvilket er ufatteligt synd, for det er tydeligt på bogens hjemmeside, at forfatteren har fundet interessante ting og sager frem fra den LGBT-historiske rygtebank. Jeg vil personligt gerne vide mere Kong Richards homoseksuelle tilbøjeligheder og Robin Hood-legendens kvindesympati. Men forfatteren bør nok for fremtiden holde sig på den faglitterære hylde, for i Marian & Robin lider prosaen en langsom og pinefuld død.

1af5_web

 

2 Responses

    1. Til alle: I kan læse Minnas svar på anmeldelsen her: http://www.marianogrobin.dk/385222856

      Til Minna:

      Jeg kan godt forstå, at du ikke er særlig glad for anmeldelsen, der tydeligt er ret negativ. Jeg har forsøgt at være konkret i min kritik og holde en pæn tone, men den er selvfølgelig kritisk og det er forståeligt, at det ikke er rar læsning for dig. Jeg kan sagtens finde konkrete eksempler på de sproglige fejl jeg omtaler, men tænker ikke, at PROUDs læsere er specielt interesserede i at gå så meget i detaljer. Faktum er, at de er der. Jeg er helt med på, at du kender din historie og dine mytologier rigtig godt og er utrolig kompetent på det område. Det pointerer jeg også eksplicit i anmeldelsen. Det er tydeligt på hjemmesiden, at du har nogle virkelig gennemarbejdede tanker om, hvordan bogen skal fungere filosofisk, spirituelt, historisk og seksuelt. Jeg oplever desværre bare, at det ikke slet, slet ikke er lykkes at overføre disse tanker til et stykke læseværdigt fiktion.