PROUD! FILMFESTIVAL | LGBTQ-film i Paradis | 30. sep - 7. okt '17

FILMANMELDELSE

30
okt

Muhammed og Jesus i havsnød

FILMANMELDELSE: Westerland
MIX Copenhagen 2012

Langt mod vest, ja faktisk helt ude i Vesterhavet på den tyske ø Sylt, former de to unge mænd Jesús og Muhammed et særligt venskab. Umiddelbart er der lagt op til et drama om kultursammenstød, tro og forbudt kærlighed, men med disse spørgsmål lader instruktør Tim Staffel os hænge. I stedet tager filmen sit afsæt i et gensidigt afhængighedsforhold mellem to af udkants-Tysklands absolutte tabere. Men heldigvis nogle tabere, som man kommer til at holde af.

Westerland handler om tyskeren Jesús, som hutler sig gennem tilværelsen. Han bor rundt omkring på sofaer, stjæler penge fra sine venner og bruger det meste af sin tid på at ryge sig skæv og gå rundt i det forblæste klitlandskab. Her møder han en dag Muhammed, og langsomt begynder de to at blive tætte venner. Jesús flytter ind hos Muhammed, og som tiden går, begynder de to at isolere sig mere og mere fra samfundet. Familie og venner forsøger at hive Muhammed ud af lejligheden, men han vil hellere bruge tiden på at se film og ryge hash med Jesús. Og sove i ske. Og hver gang han lader Jesús alene, sker der noget slemt – han er nemlig ikke rask. På overfladen virker Jesús ganske normal, men bag det stille ydre gemmer der sig et mørke, som viser sig i glimt gennem filmen. Desværre ser Muhammed det som sin opgave at redde Jesús fra at synke til bunds, men kan man virkelig redde et skib, der er på så målrettet en kollisionskurs?

Westerland er en visuelt betagende film, der med hundredevis af fængslende landskabsbilleder indfanger det nøgne, kolde vinterlandskab ved Vesterhavskysten. Det er iskoldt at se på, men de to drenges kærlighed til hinanden tænder et lys i mørket – i hvert fald til at begynde med. På næsten dokumentaristisk vis følger vi et forhold gå op og ned som bølgerne på det forblæste Vesterhav, men vi ved også ret hurtigt, at der ikke er meget håb for de to herrer, som for øvrigt leverer meget overbevisende skuespilspræstationer. Særligt Wolfram Schorlemmer har en magisk tiltrækningskraft og virker slet og ret så ægte i rollen som Jesús, at man ikke ville blive overrasket, hvis man mødte ham i foyeren efter filmen.

Den ultrarealistiske genre har både sine fordele og ulemper. En af fordelene er, at det er utroligt let at leve sig ind i historien. Til gengæld er handlingen ofte ret hverdagsagtig og derfor en smule ensformig at se på. Her adskiller Westerland sig dog ved trods alt at have nogle højdramatiske momenter, men der er lidt langt mellem snapsene, så hvis man ikke er til film, som fortælles i et langsomt tempo, skal man helt sikkert ikke se Westerland. Omvendt er filmen perfekt til dem, der nyder stemningsbilleder og melankoli på tysk.

Temaet, der kredser om det uligevægtige forhold mellem de to mænd, er spændende. Først efter filmen er slut, begynder brikkerne så småt at falde på plads. Lige før slutningen, som jeg vil lade være med at afsløre i detaljer, trænger man efterhånden til en forløsning. Tingene har kørt i ring i en rum tid, og skibet er nu kun få millimeter fra kollision. Så bliver lærredet sort – man tror filmen er slut, og sidder med den mest ærgerlige fornemmelse tilbage i kroppen! Det forbliver sort i 10 sekunder. Angsten melder sig. Og så kommer endelig det sidste billede, som vi mangler, for at kunne forlade salen uden ar på sjælen. Tak for det, Tim Staffel.

[product id=”12022″]