PROUD! FILMFESTIVAL | LGBTQ-film i Paradis | 30. sep - 7. okt '17

FILMANMELDELSE

30
sep

MIX og match årets bedste LGBT-film

LGBT-filmfestivalerne skydes i gang i denne weekend og i både København, Odense og Aarhus vil der være et overflødighedshorn af komedier, dramaer, dokumentarer og kortfilm at vælge mellem. PROUD! gider dig igen i år gennem programmet til nogle af de årets mest lovende filmoplevelser.

TIL HERRENE
2013 har været et flot år for bøssefilm – især de ikke-engelske. Og det er da også en polsk og en tysk af slagsen, som jeg på vil anbefale, at man prioriterer biograf over sofa for en aften eller to.

Floating Skyscrapers – vises i Kbh, Odense og Aarhus
Kuba er elitesvømmer og lever en behagelig tilværelse med sin smukke kæreste Sylwie. Men en dag dukker Mikal op, og pludselig er livet med Sylwie ikke længere så interessant. Langsomt mister Kuba motivationen til sin ellers så lovende svømmekarriere. Ude af stand til at holde igen overgiver han sig til lysten efter Mikal, alt i mens Sylwie kæmper for at opretholde drømmen om et liv sammen med Kuba. Filmen er en fortælling om at finde kærligheden det forkerte sted og på det forkerte tidspunkt. Læs mere og bestil billetter her

Free Fall – vises i Kbh
Marc er ved at være uddanne sig ved politiet og lever i et lykkeligt forhold med sin kone Bettina, som er gravid. Familielivet er på rette spor, men under et uddannelsesforløb kommer Kay joggende ind i perfektionen og de to mænd får følelser for hinanden. Den biseksuelle overraskelse fanger Marc i en blokade af utroskab, tvivl, homofobisk pres og utilstrækkelighed. Læs mere og bestil billetter her

Læs PROUDs anmeldelse af Free Fall her

TIL DAMERNE
Det sidste års tid har der tilgengæld været laaaangt mellem snapsene hos pigerne. Alt for mange komedier, der ikke var sjove, slapt produceret dramaer og mislykkede genre-eksperimenter. MIX har gjort et solidt fodarbejde for at sikre nogle af årets bedste titler og her er mine favoritter.

Reaching for the Moon – vises i Kbh, Odense og Aarhus
Den amerikanske digter og Pulitzer-vinder Elizabeth Bishop rejser for at kurere en skriveblokade til Brasilien for at besøge Mary, en veninde fra studietiden. I det sydamerikanske land bliver Bishop overvældet af landets letsindige sensualitet. Men det er især følelserne for Lota Soares, en arkitekt med store armbevægelser, der får Bishop til at blive. Velspillet, elegant og fyldt af tropisk charme; Reaching for the Moon er ikke blot en kærlighedshistorie, men også fortællingen om to unikke og talentfulde kvinder, der sætter deres egne dagsordener i en mandsdomineret land i 1950’erne. Læs mere og bestil billetter her

Læs PROUDs anmeldelse af Reaching for the Moon her

Vic + Flo Saw a Bear – vises i Kbh
Vic+Flo Saw a Bear vandt dette års Sølvbjørn på Berninalen og er en canadisk perle af en tragikomisk film. To midaldrende, lesbiske eks-fanger beslutter sig for at starte på et nyt liv i en stille skov. Det viser sig at være en plan, der er nemmere tænkt end udført. Særligt når fortiden puster én i nakken. Historien sprudler af skæve karakterer og en perlerække af overraskelser. Læs mere og bestil billetter her

Læs PROUDs anmeldelse af Vic + Flo Saw a Bear her

TIL TRANSERNE
Overskriften er misvisende. For det er absolut ikke kun for transerne – det er for alle. Anthony & the Johnsons-dokumentaren er unik og dragende, mens filmskole-kortfilmen Dreng er et ærligt portræt af den unge transmand Oliver. Oplevelsen forstærkes af muligheden for at høre Oliver tale om sine oplevelser efterfølgende.

Turning – vises i Kbh
I 2006 tournerede 13 kvindelige skønheder sammen med bandet Antony & The Johnsons rundt i Europa. Turning dokumenterer denne turné, som simpelt, men effektivt var en blanding af performance og koncert. De forskellige kvinder står skiftevis på en rotererende platform blandet med live-video til tonerne af Antonys musik. Bag scenen følger vi kvinderne, hvoraf flere oprindeligt biologisk var mænd. Historierne om deres liv er gribende og forstærker oplevelsen af koncertoptagelserne. Ligesom musikken indeholder fortællingerne både skrøbelighed og stor styrke. En ekstremt smuk dokumentar både i billeder og musik.

Læs PROUDs anmeldelse af Turning her

Drengvises i Kbh og Aarhus
Oliver er en dreng født i en piges krop. Vi følger hans begyndende forandring og tanker om sig selv. Og omverdenens syn på ham. Læs mere om visningen i Aarhus her, filmen i København her og debatten i København her

[vimeo width=”400″ height=”250″ video_id=”67871302″]

Vil du selv gå på opdagelse i hele programmet for København, Odense og Aarhus? Så kan du se det her