PROUD! FILMFESTIVAL | LGBTQ-film i Paradis | 30. sep - 7. okt '17

BOGANMELDELSE

8
jan

“Mit køn er som en bifid rod”

BOGANMELDELSE: Cecilie Rosdahl – Pink
Byens Forlag

Cecilie Rosdahls anden roman, Pink, fremhæver allerede før første side med sit opsigstvækkende omslag hvorledes selve det at stikke ud fra normen kan være en knusende oplevelse. Den stærke lyserøde farve skriger visuelt lige så højt som hovedet af modellervoks der langsomt knuses mellem et sæt gebistænder. I denne bogs kontekst er det således selve spørgsmålet omkring kønsidentitet, og hvordan misforholdet mellem sind og krop kan få konsekvenser på både ondt, men også godt.

Bogen præsenterer læseren for Martin som er tandlæge. Lige dele ærekær og pedantisk i udførelsen af sit arbejde med rodbehandlinger, ryddes der op i patienternes munde med vant hånd. At trække problemet op med rode er så at sige, hvad hovedpersonen gør sig i, og det er selvsamme bestemte indstilling til at fuldføre et arbejde ordentligt, der fører til den endelige skelsættende rejse til Bangkok for at få foretaget et livslangt ønske om en kønskorrigerende operation.

“Martin” er nemlig inderst inde Vivian – en transkvinde, der tager beslutningen om at forlade villa, vovse og Volvo for at leve sit livfuldt ud, som hun altid har ønsket det siden barnsben.

Kropsdysmorfien som Pinks jeg-fortæller føler beskrives som et konstant ubehageligt og forstyrrende element, der lige så vel kunne ligestilles med en skarp stikkende flig, der ikke kan frigøres mellem tænderne med en rumsterende tunge:

”Mit køn er som en bifid rod, en tandrod som et stykke oppe i kæben forgrener sig i to og munder ud i to rødder … Var der ikke børnene, ville jeg få den fjernet ved rode, skaftet der stritter så voldsomt og ikke vil blive til en blomst, hvor mange bønner jeg ender beder.”

Der er intet andet at gøre end at ændre tingenes tilstand, hvis livet må blive tåleligt, og endda glædeligt.

Mens det er mere end sandsynligt, at emnet kunne blive behandlet respektløst og uforstående af en forfatter, der ikke selv er transkønnet, giver Rosdahl udtryk for, at der er blevet gjort en omfattende research for at kunne afbilde sin hovedperson oprigtigt. I korte opsummerende sætninger lader hun Vivian observere verdenen om sig og fortælle om sit tumulske liv i en underfundig historie, der går fra mørke til (måske mere eller mindre “forsødet”) lys. På 281 sider ville romanens fiktive hjørnetænder have været slebet skarpere med få af de mere forløsende feel-good scener skåret fra.

Ligesom navne løbende udskiftes – Martin “dør” og blive til unisex-navnet Vivian og senere Emily Rose for at nærme sig et sandt “jeg” – er seksualiteten også en udskiftelig størrelse igennem værket, da Rosdahls karakter har både mandlige og kvindelige elskere. Kønsidentitet og seksuel præference befinder sig ikke nødvendigvis et 1:1 forhold igennem forløbet og der fremhæves dermed en mere gennemgående queer forståelse af, hvad et menneske er. Identiteter drejes og vendes til den ønskede form som karakteren måtte have ligesom den fysiske krop således også bliver genskabt i idealets afstøbning.

Pink er usædvanlig som værk. Som et af de ganske få danske skønlitterære bud på en transkønnet persons færden igennem livet med de kvaler samt opture det medbringer fungerer bogen også som en platform for at åbne op for de diverse spørgsmål der ligger til grund for diskussionen omkring identitet. Er køn tillært opførelse eller en iboende selvopfattelse? Er det en blanding af begge instanser? Og hvad vil det så egentlig sige at være mand eller kvinde – eller noget helt tredje?

Der er ingen klare svar, og de gives heller ikke i denne roman. Selve det at være tro mod sig selv er den vigtigste livslektie, også selvom det heteronormative samfund nu engang ikke måtte kunne forstå én.

Når lyserødt og blåt blandes får man farven lilla. Og på mange måder forsøger romanen på sin egen måde at nærme sig den zone, hvor de klart optrukne nuancer bløder ud i hinanden og skaber nye toninger.

3af5_web
[product id=”14526″]