PROUD! FILMFESTIVAL | LGBTQ-film i Paradis | 30. sep - 7. okt '17

FILMANMELDELSE

18
feb

Middelmådig medicinal-mordgåde

FILMANMELDELSE: Side Effects
Berlinalen 2013

NB! Indeholder mindre spoilere

Ifølge Steven Soderbergh er Side Effects hans sidste storfilm. Efter at have set filmen, tænker jeg, at det måske er godt nok, at han snupper sig en forlænget weekend. Så kan han få sig en god tænker og forhåbentligt vende tilbage med noget mere gennemarbejdet og mindre kedeligt, når han engang har fået pusten. Side Effects er nemlig endnu én af de der ambitiøse, men uinteressante spændingsfilm, der krydret med det ene twist efter det andet. Denne har også et lesbisk ét af slagsen. Dét er nemlig originalt – det er der INGEN, der regner med!

For at gøre Side Effects ægte Soderberghsk, spekulerer vi lidt over medicinindustriens magt, indflydelse i samfundet og de konsekvenser det har. Dét er tilgengæld interessant. Men en sådan opgave skulle nok have været lagt i Michael Moores hænder i stedet.

Emily (Rooney Mara. Amerikas svar på Lisbeth Salander) har ventet fire år på at hendes mand, Martin (Channing Tatum) løslades fra fængsel, hvor han har afsonet en dom for insiderhandel. Hun har i mellemtiden været på antidepressiver, og efter et (tilsyneladende) selvmordsforsøg, bliver hun sendt i armene på psykiater Jonathan Banks (Jude Law). Han ordinerer et nyt middel, Ablixa, der skal få hende tilbage på rette, lykkelige vej. Til trods for, at Banks opsøger Emilys tidligere psykiater Victoria Siebert (Cathrine Zeta-Jones) for at få information om Emilys tilstand og baggrund, kører behandlingen af sporet. Inden længe dukker en køkkenkniv op, på ægte Psycho-manér, og Martin ligger død på gulvet. Var Emily ved fuld bevidsthed om hvad hun gjorde, eller gik hun i virkeligheden i søvne?

Paxil, Efexxor, Delatrex og Ablixa er blot nogle af de antidepressiver psykiaterne og deres patienter slynger om sig i Side Effects. Bare tag dem indtil din hjerne stopper med at fortælle dig, at du er ked af det, lyder budskabet. Så bliver det meget nemmere at være den du er. Vanvittig visdom, der illustrerer den virkelighed så mangen en trist verdensborger med penge på lommen lever i.

Desværre drukner denne problematik i spændingseffekter, kedelige og utroværdige twist og en Jude Law leverer langt under middel. Jeg sidder tilbage med følelsen af, at jeg kunne have fået mere dybde fra et afsnit af Lykke.

3af5_web