PROUD! FILMFESTIVAL | LGBTQ-film i Paradis | 30. sep - 7. okt '17

FILMANMELDELSE

16
okt

Marie Key åbner hjertehulen

af Dea Daily

Hun blev først kendt som hende med Mormor-sangen. Siden har Marie Key slået sit navn endnu hårdere fast, senest med sin første soloplade I Byen Igen. Her finder du som altid Marie Keys distinkte, luftige stemme, løjerlige lyrik og rørende homoreferencer.

 

Der er især tre emner, som synes at optage 32-årige Marie Key.

Det ene er politik. Således har hun forfattet en hel sang om socialdemokraten Frank Jensen (Frank) og nævner også den nyslåede statsminister Helle Thorning-Schmidt i radiohittet Stå Op.

Det andet er underspillede betragtninger fra sin færd i samfundet, hvor de store budskaber ligger i virkelighedens bizare detaljer. Eksempelvis Togsangen om hvad god kundeservice hos DSB kan betyde.

Det tredje er kærlighed. Ikke mindst lesbisk kærlighed og ikke mindst på hendes nyligt udkomne album I Byen Igen. Pladen udkom 29. august og er produceret af Andreas Sommer alias Maskinen, som har givet Marie Key yderligere luft under vingerne.

Sangersangskriversken har for længst markeret sig som et lytværdigt damebekendtskab. Ydmyg, tør og lun. Det lyder måske som et gennemsnitligt campingmåltid, men Marie Key har både saft og kraft.

Læs mere om Marie Key, hendes nye plade og dét, der sandsynligvis bliver den næste store lesbiske lovesong her

Læs flere artikler, interviews og anden lækkeras om LGBTer i dansk musik i PROUD! Magazine #5 her