PROUD! FILMFESTIVAL | LGBT-film i Paradis | 1.-8. oktober '16

FILMANMELDELSE

2
apr

LOL med homovinkel

FILMANMELDELSE: G.B.F.
BFI Flare 2013

Der er mange første gange, når man går i high school; første gang man kysser, drikker sig stiv – og første gang man fortæller verden, at man er homo. I G.B.F. følger vi den stille, 17-årige Tanner, som sammen med sin BFF (Best Friend Forever), Brent, planlægger, hvordan de vil springe ud på skolen. Ved et uheld ender Tanner med at blive ufrivilligt ”outed” – ironisk nok af lederen af skolens GSA (Gay Straight Alliance) – og da det delvist var Brents idé, bliver de to uvenner. Til gengæld kaster skolens tre populære Queen Bitches sig over Tanner, for at få fingrene i den mest trendy sociale accessory, en G.B.F. (Gay Best Friend). Resten af filmen er en smule rodet og lidt for lang nedtælling til den obligatoriske prom-night, hvor alle trods mange krumspring lærer, at det er vigtigere at være en god ven og tro mod sig selv end at være populær.

G.B.F. er et tag-selv-bord af oplagte kritikker, men objektificeringen og stereotypificeringen er så massiv, at det er svært at blive ægte forarget. Helt i sine forgængeres ånd – bl.a. Mean Girls og Clueless – er der ikke sparet på hverken lipgloss eller sassy kommentarer som ”TTYL” (Talk To You Later). Alle får en tur i mobbemaskinen; jocks, babes, bitches, pinlige voksne, mormoner – og gays.

Til gengæld er det første gang, at en ellers klassisk high school-komedie har en homo som hovedkarakter, og er solidarisk med hans perspektiv. Så i stedet for at blive vred, skal man tage sin mest chikke og ungdommelige ja-hat på, og for eksempel bruge filmen som anledning til et drikkespil, hvor man tager et shot, hver gang nogen siger noget vildt upassende. Regn med at være stangvissen 20 minutter inde i filmen.

G.B.F. formår (til slut) at formidle det vigtige budskab, det er en menneskeret at være sig selv, og at det er grotesk at bruge andre mennesker som statussymboler. I den bedste af alle verdener er der slet ikke noget, der hedder ”at springe ud”; der er alle lige, og en G.B.F. vil være overflødigt og utænkeligt. Som Tanner siger i sin prom-king-tale: ”I just want to go to a prom – not a gay prom”. G.B.F. er en glittet og klichéfyldt affære, men for sin genre er den rimelig amazeballs.

3af5_web