PROUD! FILMFESTIVAL | LGBTQ-film i Paradis | 30. sep - 7. okt '17

Boganmeldelse

16
apr

Ligegyldig lezlit

BOGANMELDELSE: Josefin Kjellström – Forhold mellem kvinder
Mellemgaard

Forhold mellem kvinder følger Karoline, en kvinde først i fyrrerne, der prøver at navigere  mellem forskellige kvinder i singlelivet. Karoline lader sin noget yngre veninde, Ditte, flytte ind hos sig med hendes nyfødte søn, da Dittes kæreste har forladt hende efter de er blevet gravide. Deres fælles liv i lejligheden med alt hvad det indebærer af affærer, venner, problemer og gåture med baby er romanens ramme.

Det irriterede mig i starten, at sproget var så fladt og talesprogsagtigt, så minutiøst i endeløse, ligegyldige detaljer om hvad de spiser, hvad de har på og hvordan lejligheder er indrettet. Sproget giver mindelser om oplæsninger fra en dagbog eller afspilningen af to veninders samtale. Som om Kjellströms sprog hører til i forstenet 70’er litteratur. Og så gik det op for mig, at romanen er chicklit! Eller forsøger at være det. På en lesbisk måde, og så med lidt Københavnsk på. Det står da også anført med meget småt nederst på forsiden.

Chicklitgenren er især kendt for Bridget Jones’ dagbog af Helen Fielding og Sex and the city af Candace Bushnell. Et af grundtrækkene her er, at man følger kvinder i en storby og deres genvordigheder med livet og så vidt så godt. Men Kjellström viser ikke i bogen den visdom, der skal til få at løfte hverdags- og dagbogsbetragtningerne op til et niveau, hvor livet for alvor bliver spiddet og kan lære læseren noget nyt. Ej heller har bogen den humor, der kan forløse den trivielle hverdag til noget mere end et meget genkendeligt liv. Det kommer der desværre aldrig et spændende drama ud af. Måske fordi Kjellström ikke går planken ud og skriver rendyrket chicklit, men gerne vil have, at læseren tager personerne alvorligt. Som resultat heraf forstener de og dermed handlingen.

Det er tydeligt eksemplificeret i dette stykke; “Jeg spiste frokost med Sofia og Maria om tirsdagen, jeg spillede håndbold med alle tøser om onsdagen og blev enige med nogle af dem om at mødes om fredagen og få nogle øl og måske gå videre i byen. Om torsdagen havde Aksel og jeg været hjemme hos min mor et par timer om eftermiddagen, og da vi kom hjem, havde Line lavet mad og Ditte havde støvsuget hele lejligheden.” Så er al drama effektivt hevet ud af dén uge. Livet er blevet til konstateringer; ting man kan krydse af på en liste.

Dommen kan føles hård, for projektet er charmerende nok og typerne i bogen er absolut ikke forfærdelige. De er bare nærmest lidt for genkendelige, måske for fornuftige, til at optræde det, der skal være en underholdende og gribende roman. Men hvis man gerne vil læse et troværdigt, omend jævnt, billede af lesbiske i København og deres sexliv (ja, der er en del sexscener), så giv endelig bogen et skud.

2 af 5