Lesbisk gigolo-drama tenderer softporn

27. okt 2011

af

1 kommentar

Del ♥

marisa-berenson-nel-film-gigola-190289

FILMANMELDELSE: Gigola

Gigola er blevet promoveret og lovprist for sin campness. Begrebet camp kommer af det fransk slang se camper, der betyder noget i retning at posere på en overdrevet og teatralsk måde. Det siges at være noget vi homoer er pjattet med og en hvis forkærlighed for drags, musicals og Better Midler understreger på mange måder budskabet. Men omend Gigola er teatralsk, har den på ingen måde noget af den usmagelige charme, vi elsker fra campy film som Birdcage, Some Like It Hot og Hairspray.

Vi møder Georges i 1960ernes Paris, hvor hun efter sin elskers selvmord, har etableret sig som eftertragtet kvindelig gigolo – eller Gigola, som hun kalder sig. Det lykkes hende at få fingrene i kagedåsen hos en velhavende ældre dame med hang til andre kvinder. Med denne kækkelige skattefri sideindkomst bevæger hun sig længere og længere ned i Paris’ kriminelle natmiljø. Altid ulasteligt klædt i smoking og stok.

Det skal alt sammen forestille at være sexet, ironisk og sandsynligvis også spændende. Sexet er det til dels. Langt hen ad vejen tenderer Gigola nærmest softporn, hvor handlingen mest af alt blot faciliterer filmens sex-scener. Ironisk, og derved morsom, er filmen i ganske få tilfælde. Men da karatererne er svære at holde af og næsten umulige at forstå, mister man let lysten til at grine. Filmen handling er så dårligt leveret, at man som tilskuer ofte forvirres og bruger alt for meget krudt på at tænke: ”Hvorfor fanden gør hun nu det?” – uden nogensinde rigtigt at få svar. Spændende bliver det oprigtigt talt aldrig nogensinde.

Lou Doillon er ikke dårligt castet som Gigola, selvom hun unægtelig er pænest med munden lukket. Hun kunne godt have været boyish Shane-lækker, men man føler sig aldrig for alvor draget af hende og at kvinder dåner på stribe af begær forbliver uforståelig. Forventningerne til Gigola var høje, men denne anmelder forlod biografen skuffet og slukøret, men trods alt med overvejelser om at investere i en stok.

2 af 5


Måske vil du også kunne lide ...

1 kommentar

  1. Jane Due says: 28. oktober 2011

Deltag i debatten